Hvilket map vil du helst se blive skiftet ud til fordel for Cache?

Valve teaser Cache's tilbagevenden

Noget kunne tyde på, at Cache meget snart kan vende tilbage til mappoolen.

"Hvad skal du i næste uge?"

Sådan skriver Valve i et nyt opslag på X. Det interessante er dog ikke blot ovenstående sætning, men at opslaget tilmed er fulgt af en 45-sekunders video af nogle af de bedste highlights fra Cache gennem årene.

Det er desuden ikke længe siden, at FACEIT bød Cache velkommen i mappoolen igen, efter mappet havde vundet en afstemning. Det er derfor allerede nu muligt at spille mappet på FACEIT.

Tilbage i maj 2025 købte Valve rettighederne til mappet af den oprindelige skaber, FMPONE. Det bliver derfor spændende at se, hvilken udgave af mappet, der vender tilbage, skulle det ske i næste uge, som Valve har teaset.

Valves opslag kommer i kølvandet af, at de sidste uge skrev, at de er ved at forberede en større opdatering med fokus på third-person animations.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.