
FURIA klar til slutspillet efter comeback
FURIA slutter sig til Vitality og Falcons, da FalleNs tropper som minimum er sikret en plads i kvartfinalen ved IEM Rio efter dagens 2-1-sejr over NAVI.
FalleN og kompagni har nemlig besejret NAVI-mandskabet i upperbracket-semifinalen og er derfor klar til gruppefinalen, der har en direkte plads i semifinalen på højkant.
Fra starten af opgøret var NAVI velspillende. I første halvleg på Mirage bragte holdet sig foran med 9-3 og fik lukket mappet sikkert med 13-3 efter pausen.
Opgøret vendte sig dog fuldstændig på hovedet herefter. FURIA svarede stærkt igen med en 10-2-føring på Dust2, og efter fem runders spil i anden halvleg var sejren i hus.
Det hele skulle derfor afgøres på Nuke, hvor NAVI igen markerede sig med en 9-3-føring. FURIA gav dog ikke op og fik imponerende vis bragt mappet ud i overtid, hvor de endte med at gennemføre comebacket med cifrene 16-13.
Sejren betyder, at FURIA skal møde enten Aurora eller MOUZ i kampen om semifinalen. NAVI skal derimod i kamp i lowerbracket mod vinderen af kampen mellem HOTU og Legacy.






























