
Dansker skal have ny holdkammerat hos MOUZ' akademihold
MOUZ NXT, som har danske Nikodeon på holdkortet, skal have en ny spiller ind i startfemmeren. Det står klart, efter de lørdag valgte at bænke spanske Joey.
Den 19-årige spanier har været en del af MOUZ' akademihold siden februar sidste år, men efter lidt over et år på holdet er hans tid hos MOUZ altså ovre. Det annoncerede organisationen lørdag i et opslag på X.
Hvem der skal erstatte Joey i MOUZ NXTs startfemmer, er endnu uvist. Det har organisationen ikke meldt noget ud om.
Bænkningen af Joey kommer blot dagen før, at MOUZ NXT deltager ved DraculaN Season 6 i Rumæniens hovedstad, Bukarest. Holdet har ikke taget nogen stand-in med til Bukarest og spiller i stedet turneringen med deres ukrainske træner, lmbt.
I sin tid hos MOUZ NXT nåede Joey en samlet rating på 1,06.
MOUZ NXT består nu af:
-
Nikodeon -
xelex -
ay0k -
opdust -
lmbt (Coach)
-- -
Joey (Bænket)





















