
PARIVISION skyder Falcons ud af BLAST-turnering
Det blev ikke til mere for holdet med superstjernerne NiKo og m0NESY i Holland, hvor de tabte 0-2 til Jame’s unge mandskab.
Efter at have spillet videre til slutspillet, hvor Falcons har slået et de bedste mandskaber i FURIA, var det tid til at møde PARIVISION i kvartfinalen i Rotterdam.
Første map startede skidt for Falcons, der kom bagud 3-9, mens NiKo ikke havde fået et eneste kill inden sideskiftet. Det blev dog bedre på CT-siden for zonic’s tropper, som kæmpede sig tilbage og næsten tvang Mirage i overtid, men måtte nøjes med 11 runder, inden turen gik til Ancient.
Her startede det en smule bedre for Falcons, der kun var bagud 5-7 ved pausen. Efter en sejr i pistolrunden til PARIVISION trak de fra og fik tre ekstra runder. Men igen kom Falcons tilbage i kampen. Samme som på Mirage, så var det for sent, da PARIVISION i slutningen af kampen fandt deres spil frem igen og vandt 13-10.
Jame og resten af det russiske mandskab er dermed videre til semifinalen, hvor NAVI venter. Senest de to hold mødtes var ved IEM Kraków, hvor NAVI vandt 2-1.
Næste turnering for TeSeS og resten af Falcons bliver i Brasilien, hvor de deltager ved IEM Rio 2026, som starter den 13. april.

































