
Sikker sejr: Aurora klar til semifinalen
Aurora er vinderen af den første kvartfinale.
Det tyrkiske mandskab har nemlig fredag eftermiddag besejret The MongolZ med 2-0 uden nogle problemer, hvorfor MAJ3Rs tropper er klar til semifinalen mod Vitality.
Kvartfinalen startede ellers tæt ud mellem de to mandskaber, da holdene var helt lige i første halvleg på Inferno, som var valgt af tyrkerne.
Men så snart Aurora kom over på den foretrukne CT-side, tog holdet fuldstændig over ved at vinde syv runder i streg og dermed mappet med cifrene 13-7.
På det andet map, Mirage, fortsatte Aurora, hvor de slap. I første halvleg gik til tyrkerne til pause foran med 8-4, og i anden halvleg vandt de igen uden nogle problemer.
Sejren betyder, at Aurora er klar til morgendagens semifinale mod Vitality. Senere fredag aften spiller PARIVISION og Falcons om en plads i den anden semifinale, hvor NAVI venter.
























