volt og FOKUS vandt Urban Riga Open Season 3.

FOKUS vinder turnering i Letland - 3DMAX skuffer fælt

3DMAX kunne ikke leve op til favoritværdigheden ved Urban Riga Open 3, som i sidste ende blev vundet af FOKUS.

LAN-turneringen Urban Riga Open Season 3, som blev afviklet i Letlands hovedstad Riga fra den 23. til den 24. marts, fandt tirsdag sin vinder.

Danske AaB, som var den eneste danske deltager ved turneringen, startede stærkt ud mandag, hvor de vandt deres gruppe. Da slutspillet blev sat i gang tirsdag, kunne de dog ikke helt følge op på de gode takter fra gruppespillet.

Det danske mandskab faldt til franske 3DMAX i kvartfinalen. De franske forhåndsfavoritter slog AaB med cifrene 13-16, 13-2 og 13-7. Samtidig spillede lettiske OlyBet, polske Phantom og FOKUS sig også videre til semifinalerne.

Før turneringen startede, var 3DMAX klare favoritter til at vinde det hele, men sådan skulle det ikke gå. Efter de havde besejret AaB, faldt franskmændene nemlig allerede i semifinalen, hvor de højest overraskende tabte til Phantom.

Efter at have tabt første map 5-13 kom Phantom stærkt tilbage på map nummer to og tre mod 3DMAX. Her vandt polakkerne overraskende med 13-11 og 13-10 på henholdsvis Dust2 og Ancient og sendte dermed 3DMAX ud af turneringen.

Phantom stod dermed pludselig i finalen, hvor de skulle op imod FOKUS, der forinden havde besejret Wildcard i kvartfinalen og OlyBet i semifinalen. FOKUS havde slået Wildcard med 13-7 og 13-9 og OlyBet med 13-6 og 13-7.

I finalen formåede Phantom dog ikke at overraske på ny. I stedet strøg FOKUS helt til tops i turneringen med to overtidssejre på 22-20 og 16-13.

FOKUS
2 - 0
Phantom
Alle maps
FOKUS K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Matias 'Banjo' Kivistö 71 - 45 +26 101.8 76.1% 1.62
Georgi 'Jorko' Mitev 51 - 37 +14 74.4 69.0% 1.16
Mateo 'Matheos' Prišlin 47 - 55 -8 78.5 76.1% 0.99
Sverige Erik 'ztr' Gustafsson 44 - 42 +2 64.5 70.4% 0.98
Sebastian 'volt' Maloș 38 - 41 -3 55.1 70.4% 0.91
Phantom K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Jakub 'Kunai' Gieremek 56 - 54 +2 89.1 71.8% 1.20
Kamil 'KEi' Pietkun 46 - 53 -7 76.7 73.2% 0.98
Wiktor 'mynio' Kruk 39 - 51 -12 66.1 63.4% 0.89
Kacper 'Kylar' Walukiewicz 40 - 47 -7 64.9 64.8% 0.86
Łukasz 'mwlky' Pachucki 39 - 46 -7 50.2 60.6% 0.83

Med den samlede sejr kunne FOKUS rejse hjem fra Letland med lidt over 32.000 kroner samt en pæn portion VRS-point.

Trods turneringssejren har det nystartede mandskab dog stadig et stykke op til 17. pladsen på den europæiske VRS-rangliste, som er den sidste plads, der giver adgang til majoren i Köln.

3DMAX holder sig til gengæld stadig inde i jagten på de seks pladser ved majorens første stadie forud for cutoff-datoen den 6. april.

Plads- og præmiefordeling for top 8 ved Urban Riga Open Season 3:

  • 1. FOKUS - 32.200 kr.

  • 2. Phantom - 16.100 kr.

  • 3.-4. 3DMAX - 8.000 kr.

  • 3.-4. OlyBet - 8.000 kr.

  • 5.-8. Danmark AaB

  • 5.-8. Wildcard

  • 5.-8. ASTRAL

  • 5.-8. The Night Club

Samtlige resultater fra Urban Riga Open Season 3 kan findes her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.