b0RUP og birdfromsky forlader kONO og anklager organisationen for kontraktbrud.

b0RUP og birdfromsky forlader kONO - har ikke fået løn i fire måneder

Keoz anklagede kONO for kontraktbrud i januar måned. Nu slutter birdfromsky og b0RUP sig til deres tidligere holdkammerat og forlader organisationen.

b0RUP og birdfromsky har forladt kONO med beskyldninger om kontraktbrud.

Dermed lægger de sig i forlængelse af deres tidligere holdkammerat Keoz, der anklagede kONO for samme i slutningen af januar måned.

birdfromsky skriver på X, at kommunikationen mellem de danske spillere, deres repræsentanter og kONO er ophørt, og at det ikke er blevet betalt, hvorfor de ikke længere vil spille for holdet.

bORUP giver den lange udgave af hændelsesforløbet over en serie af 25 "tweets" på X.
Vi har sammenskrevet flere af dem og oversat til dansk herunder. Du kan læse bORUPs gengivelse i fulde på engelsk her.

birdfromsky og jeg er ikke blevet betalt af kONO i de sidste fire måneder.
bird, Keoz og jeg skrev kontrakt med organisationen i august 2025. Inden da havde vi arbejdet på at opbygge en VRS-core sammen med vegi og b0denmaster. I den periode finansierede vi selv flere internationale LAN-events og dækkede udgifter til rejser, udstyr og andre omkostninger.

Trioen var bange for, at kONO ville skifte dem ud, når en ny kerne havde overtaget deres VRS-rangering. Her skal det siges, at det ikke helt teknisk er sådan, VRS-point fungerer.

På grund af dette forhandlede vi kontraktvilkår, der gav en vis sikkerhed. Aftalen fastslog, at organisationen ikke kunne opsige kontrakten inden for de første seks måneder. Derefter ville en opsigelse stadig kræve yderligere to måneders løn.

Der var ifølge b0RUP ingen aftaler omkring ændring i løn i tilfælde af en bænkning.

I begyndelsen af december bad organisationen om et møde. Under mødet informerede de os om, at cptkurtka skulle på prøve hos et andet hold resten af måneden.
De bad om midlertidigt at “sætte os på pause”, indtil de vidste, om hans prøve ville føre til et salg, eller om han ville vende tilbage til rosteren.

Her blev spillerne gjort opmærksom på, at organisation ville gå fuldt ukrainsk, hvis cptkurtka vendte tilbage til holdet.

Efter juleperioden blev diskussionerne om holdet genoptaget. cptkurtka blev til sidst solgt. I stedet for at sætte birdfromsky og mig på bænken, som tidligere diskuteret, besluttede organisationen at sætte resten af holdet til salg og bænke de resterende spillere.
Efter dette begyndte jeg at kommunikere direkte med ejeren, Oleg. Han kontaktede mig angående opsigelse af min kontrakt og udbetaling af den resterende løn.

Kontrakten blev underskrevet den 4. august 2025, hvorfor b0RUP mener, at han var garanteret løn frem til og med april 2026.

Under denne diskussion blev det klart, at han mente, at spillere automatisk modtager halv løn, mens de sidder på bænken, selv hvis kontrakten ikke siger det. Vores kontrakt indeholdt ikke en sådan klausul.

Herefter tog b0RUPs agent over i kommunikationen med kONA. Her kom den ukrainske organisation med udtalelser, der antydede, at de kunne erklære sig konkurs og slippe for at udbetale noget som helst, fortæller b0RUP.

Til sidst, efter en lang forhandlingsproces, blev vi tilbudt 60% af det skyldige beløb på én betingelse: at vi offentligt på sociale medier skulle skrive, at der var indgået en aftale, og at keoz’ offentlige udtalelser om situationen var forkerte.

birdfromsky og b0RUP har spillet officielle kampe på HLTV frem til den 5. marts.

Keoz problemer med kONO var også centreret omkring manglende løn, men her blev organisationen også beskyldt for at bruge ufine metoder med pressionsmidler, hvor Keoz skulle bevise sin uskyld i forbindelse med anklager om matchfixing. kONO nægter, at de to ting er forbundet med hinanden.

Franske JACKZ har udtalt til HLTV, at holdet vil fortsætte med at spille sammen under et andet navn.

Holdet består af:

  • Danmark birdfromsky

  • Danmark b0RUP

  • Danmark Queenix

  • JACKZ

  • Burmylov

#1(Med 4 svar)
6. marts 2026 kl. 21:01
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Hold kæft hvor er det usmageligt, sådan nogle klaphatte til chefer / Ceo's skal bare helt lade være med at starte / agere noget som chef nogensinde igen.
Vi kender alle typen "Idiot-Chefen" Der altid skal prøve at snige sig udenom alt.

Håber i har en god Fagforening begge to.
#2(Med 3 svar)
6. marts 2026 kl. 21:31
Unifite
Omend enig - men hvad skulle en fagforening gøre i det her tilfælde? Det jo bare endnu et par ukrainere der har leget for lånte penge.
#3(Med 2 svar)
6. marts 2026 kl. 23:37
Thumz
Det er lige præcis det som er problemet. Der er ikke noget "organ" som kan regulere CS scenen. I bund og grund skal de jo overholde det lands arbejdsmarkedsregler om de operere i. Valve burde sætte hårdere ind overfor organisationer som ikke overholder deres spiller kontrakter. Alle lederne skal have live-time bans og frataget muligheden for at starte et nyt hold eller blive en del af en eksisterende org.
#4(Med 0 svar)
6. marts 2026 kl. 23:47
Unifite
Det også derfor jeg spørger: Hvad skal en fagforening gøre mod et ukrainsk Esports selskab? Det svarer lidt til at bruge en skruetrækker til at slå søm i.

Men ja, vejen for et rent CS miljø er langt.
#5(Med 0 svar)
7. marts 2026 kl. 12:04
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Helt enig her.
Forhåbentlig kan en fagforening blackliste orgen samt Oleg, i de turneringer som fagforeningen samarbejder med, det er ikke valve er jeg med på, men at fratage muligheden for andre mindre turneringer for orgen, ville være en god start på en passende straf. Der er også det punkt i det at en fagforening kan hjælpe med at retsforfølge ift. Manglende penge og kontrakt brud, skulle man vælge at gå den vej.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.