blameF og BIG deltager i Stake Ranked Episode 1 Closed Qualifier.

13 danskere jagter kvalifikation til StarLadders nye Stake-turnering

Hele 13 danskere fordelt på fire forskellige hold deltager i den lukkede kvalifikation til Stake Ranked Episode 1.

Tilbage i midten af januar annoncerede den ukrainske turneringsarrangør StarLadder hele seks nye LAN-turneringer i samarbejde med Stake.

De seks turneringer kommer til at gå under navnet Stake Ranked. Den første turnering i rækken, Stake Ranked Episode 1, løber allerede af stablen fra den 1. til 4. april i Barcelona - og slutter dermed blot to dage før invitationerne til sommerens major i Köln sendes ud.

Indtil videre har der været meget stille fra StarLadders side omkring Stake Ranked-turneringerne. Det på trods af, at invitationerne til både den første turnering og den lukkede kvalifikation uddeles via VRS-ranglisten fra februar.

Nu er der dog langt om længe nyt vedrørende Stake Ranked Episode 1 og den lukkede kvalifikation. Mandag eftermiddag offentliggjorde StarLadder listen over de 14 hold, som er inviteret til den lukkede kvalifikation, der spilles fra den 4. til 8. marts.

Set med danske briller bliver kvalifikationen ekstra interessant at følge, da hele 13 danskere - fordelt på fire forskellige hold - er blandt de 14 inviterede mandskaber. På deltagerlisten figurerer desuden både et 15. og 16. hold i form af Johnny Speeds og FOKUS, som begge gik videre fra den åbne kvalifikation.

Her er de 16 hold, som deltager i den lukkede kvalifikation til Stake Ranked Episode 1:

Danmark ECSTATIC
Danmark Tricked
BIG
9INE
SINNERS
ENCE
FOKUS
Verden Passion UA

Sverige EYEBALLERS
Sverige Johnny Speeds
Friendly Campers
fnatic
Inner Circle
K27
CYBERSHOKE
Nemesis

10 af de 13 danske spillere, der er med, når det går løs onsdag den 4. marts, er at finde hos de to danske mandskaber ECSTATIC og Tricked. De resterende tre danskere er blameF fra BIG samt raalz og kraghen fra 9INE.

Det er kun de to bedste af de 16 hold, der deltager i kvalifikationen, som spiller sig videre til Stake Ranked Episode 1, hvor de sidste seks deltagere bliver inviteret.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.