Astralis står ikke i første række til at modtage vigtige invitationer.

Astralis falder udenfor vigtigt cutoff i ny verdensrangliste

Med en 15. plads på verdensranglisten er Astralis forvist til de lukkede kvalifikationer.

Så er den officielle verdensrangliste fra Valve landet, og det betyder, at vi kan se, hvem der modtager invitationerne til fire store turneringer.

Top 12 i verden kan sige ja til at deltage i BLAST Open Rotterdam 2026, PGL Bukarest 2026 og IEM Atlanta 2026. Top 14 får en invitation til CS Asia Championships 2026.

Og Astralis indtager en 15. plads kun 1 point efter franske 3DMAX.

Derfor er Astralis forvist til at deltage i de lukkede kvalifikationer i de tre første turneringer, hvis de vil med.

Der er selvfølgelig også en lille chance for, at nok hold takker nej, og invitationen dermed går videre til Astralis. Det er mest sandsynligt for CS Asia Championships 2026, hvor det kun kræver et enkelt afslag.

I bunden af listen herunder har blameFs BIG netop sneget sig med på en 30. plads.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.