Stage 3 ved sommerens major, IEM Cologne Major 2026, bliver uden BO1-kampe.

Næsten slut med BO1: Alle majorkampe i tredje stadie bliver BO3

Fra og med sommerens major i Köln bliver antallet af BO1-kampe reduceret, da alle kampe i tredje stadie fremover bliver bedst-af-tre.

I slutningen af november sidste år begyndte rygterne at svirre om, at Valve ville droppe BO1-kampe ved majoren i Köln. Nu viser det sig, at der næsten var hold i det rygte.

Det er nemlig ikke helt slut med BO1-kampe ved en major, men en BO1-fri major rykker tættere på, efter ESL mandag eftermiddag annoncerede, at det er slut med BO1-kampe i majorens tredje stadie, som inkluderer det tredje og sidste gruppespil samt slutspillet.

Det offentliggjorde ESL i et opslag på X mandag eftermiddag.

Dermed bliver antallet af BO1-kampe ved en major reduceret, da 1-0-, 0-1- og 1-1-kampene, som hidtil er blevet spillet som BO1, fremover spilles som BO3 i tredje stadie.

Nyheden kommer godt og vel et halvt år efter, at Valve annoncerede, at majorfinaler fremover spilles som BO5, gældende fra den seneste major i Budapest.

Helt slut er det dog altså endnu ikke med BO1-kampe ved en major, som rygterne forudsagde i slutningen af november sidste år, men med den seneste udvikling rykker en BO1-fri major måske tættere på.

#1(Med 0 svar)
23. februar 2026 kl. 16:41
Unlucky-Luke
tak.... bare tak.....
#2(Med 0 svar)
23. februar 2026 kl. 17:34
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Fantastisk
#3(Med 2 svar)
23. februar 2026 kl. 17:40
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Godt at Stage 3 er fuldt Bo3. Jeg kan godt se argumentet for, at man ikke skal have Bo3 i Stage 1 & 2, fordi niveauet er lavere, men jeg synes alligevel at det burde være Bo3 igennem hele turneringen. Stage 2 er jo alligevel garanteret af være #9 til #16 + 8 af #17-32, så selvom niveauet ikke er så højt som i Stage 3, burde det stadig være højt nok til at det er Bo3 igennem hele turneringen.

Måske et hot take, men semifinalen kunne også sagtens være Bo5. Det fungerer godt i League of Legends, at have alt playoff Bo5, så hvorfor skulle man ikke kunne gøre det i cs også. I princippet kunne hele playoff være Bo5 for min skyld
#4(Med 1 svar)
23. februar 2026 kl. 18:14
SlotsØl
Damn, det giver ihvertfald anledning til at give den hele armen med BO5 i semi finalerne
#5(Med 0 svar)
23. februar 2026 kl. 18:32
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Hvis det kun bliver gjort til majors, synes jeg det kunne være fedt at teste det i hvert fald. Hvis man gerne vil holde det til Bo3 og Bo5 finale, kunne man evt lave lower bracket. Det gør man både i LoL og i Valorant, og der fungerer det også godt
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.