
cadiaN og fire danske hold i kamp om avancement til den lukkede kvalifikation til PGL Bukarest
Fire danske hold samt cadiaNs OG og Nikodeon i MOUZ NXT er med blandt de sidste hold i turneringen. To hold går videre til den lukkede kvalifikation.
Rejsen mod PGL Bukarest er skudt i gang, og flere håber på en plads i den lukkede kvalifikation.
Den første af to åbne kvalifikationer er sat i gang, hvor to hold går videre til den lukkede, hvor der i sidste ende er én plads at spille om til PGL Bukarest 2026.
Tricked, AaB, Prestige og STATE er alle stadig med. For at spille sig videre skal holdene nå semifinalen og vinde den. Første kamp søndag spilles i Bo1, mens kvart- og semifinalen spilles i Bo3-format.
I den øverste del af bracket er både OG og STATE. STATE møder polske japczany, mens OG står overfor Eternal Fire.
Disse to mandskaber kan først mødes i den afgørende semifinale, hvis de når så langt.
I den anden del af bracket finder vi et danskerbrag fra start, da Tricked tager imod Prestige, mens AaB møder playersss.
Derudover er Nikodeons MOUZ NXT med i samme del af bracket, hvor de møder mix52.
Kampene starter kl. 16:00.
Følg brackets her eller på HLTV, når kvartfinalerne starter.





















