ruggah og Astralis hentede vigtige VRS-point ved IEM Kraków 2026.

VRS-regnskabet efter IEM Kraków: Hvem går frem - og hvem går tilbage?

Flere hold udnyttede årets hidtil største turnering til at styrke deres position frem mod vigtige invitationsdeadlines

IEM Kraków 2026 handlede ikke kun om trofæet, som Vitality løftede. Turneringen fik ekstra betydning, fordi VRS-deadlinen til blandt andet BLAST Open Rotterdam, PGL Bukarest, IEM Atlanta og CS Asia Championships faldt umiddelbart efter første stadie.

Det gav holdene en sidste chance for at hente værdifulde point på Valves verdensrangliste (VRS, red.) - og forskellene blev tydelige ifølge en opgørelse foretaget af HLTV.org.

Blandt de største vindere var G2, som tog et spring fra nummer 17 til 10 i verden. De startede i første stadie og udnyttede formatet til at samle point tidligt, inden de byggede yderligere på med sejre i hovedturneringen og en kvartfinaleplads. Selvom det ikke rakte til en billet til BLAST Open Rotterdam, står G2 nu stærkt i kampen om kommende invitationer.

Også FUT fik maksimalt udbytte af deres tur til Polen. De gik ind som nummer 26 i verden, men stærke sejre i første stadie - og en opsigtsvækkende skalp mod VRS-etteren FURIA - sendte dem op som nummer 16. Det giver dem langt bedre kort på hånden frem de næste invitationsrunder i marts.

Astralis kan ligeledes notere sig som en af VRS-vinderne. Med en stigning fra nummer 16 til 11 har det nydannede internationale mandskab bragt sig i en solid position frem mod forårets store turneringer. Særligt sejren over PARIVISION i hovedturneringen gav et markant pointboost og understregede, at danskerorganisationen fortsat kan bide skeer med toppen.

phzy har fået en stærk start i Astralis-trøjen. Foto: HLTV.

Chr1zN og Tauson blandt taberne

I den anden ende af skalaen finder vi Chr1zNs HEROIC, der faldt fra nummer 18 til 25 efter en tidlig exit. Visa-problemer og endnu en turnering med stand-in kostede dyrt, men heldigvis for dem har de allerede vigtige events i kalenderen, som kan give mulighed for at rette op på skaden inden næste deadline.

Passion UA og Tausons GamerLegion slap heller ikke helskindet fra Kraków. Førstnævnte gled fem pladser ned ad ranglisten, mens GamerLegion - trods et mindre fald - missede chancen for at spille sig i position til flere direkte invitationer.

For især Tauson og co. kan konsekvenserne vise sig alvorlige, hvis de ikke får kvalificeret sig videre andetsteds inden kampen om pladserne til IEM Cologne Major 2026 spidser til i april.

Næste gang Valve opdaterer deres VRS-rangliste bliver mandag den 2. marts.

#1(Med 1 svar)
12. februar 2026 kl. 20:29
Udknud
Ved man om HEROIC stiller med Alkaren igen?
#2(Med 0 svar)
12. februar 2026 kl. 23:30
Hunt
De er vel ved at have tabt så meget med den nye core, at de ikke rigtig taber nogen vrs point på at spille med alkaren fra næste event haha
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.