
Halvvejsstatus i CEPTER-divisionerne: Tæt løb i flere rækker
Mandag, tirsdag og onsdag er der blevet spillet en masse kampe i de 11 rækker i CEPTER-divisionerne. Nu kan alle divisionsholdene gå på en velfortjent, lille pause, mens vi gør status ved halvvejsmærket.
Vi er nemlig halvvejs i sæson 31 af CEPTER-divisionerne, og det gælder for alle 11 rækker. Det betyder også, at transfervinduet nærmer sig - ligesom vinterferien så småt gør det rundt omkring i landet.
Transfervinduet åbner den 9. februar og løber frem til den 15. februar, hvor det igen lukker. CEPTER-divisionerne skydes herefter i gang igen mandag den 16. februar.
Når sæsonen starter igen efter transferpausen den 16. februar, bliver det med POWER Liga-holdet XI Esport i spidsen af CEPTER 1. Division. De vandt begge deres kampe onsdag og fører dermed rækken med 21 point efter ni kampe.
To andre POWER Liga-hold, Vendetta Gaming og Fortress, er dog lige i hælene på XI med 18 point efter samme antal kampe. Herefter følger hele fire hold med 15 point, heriblandt POWER Liga-holdet Invicta.
I bunden af rækken er Team EasyOn og Prestige Academy placeret på nedrykningspladserne. Team EasyOn har ni point, mens Prestige Academy er sidst med et stort rundt nul.
CEPTER Divisionerne Sæson 31
Nøgledatoer:
-
15/12/25: Tilmelding og mulighed for at forlænge åbner
-
02/01/26: Tilmelding og mulighed for at forlænge lukker
-
05/01/26: Ansøgere får besked
-
06/01/26: Grupper og kampprogram offentliggøres
-
09/01/26: Roster lock
-
13/01/26: Grundspillets første dag
-
09/02/26: Transfer åbner
-
15/02/26: Transfer lukker
-
11/03/26: Grundspillets sidste dag
-
16/03/26 - 19/03/26: Slutspil & Relegation
Hurtige informationer om CEPTER Divisionerne:
-
Format: Double round robin med BO1-kampe. Med mulighed for BO3-slutspil eller relegation, alt efter pladsen man ender på.
-
Præmiepulje: 60.000 kr. og pokaler
-
Rykning af kampe: Kampdagene bliver tirsdage og onsdage, men det også bliver muligt at rykke til mandage eller andre tidspunkter (kl. 18-19-20-21-22).
Tæt kamp i de lavere rækker
Det er dog langt fra kun i CEPTER 1. Division, at det er tæt næsten hele vejen rundt. Det samme gør sig blandt andet også gældende i de to 2. divisionsrækker.
Netop CEPTER 2. Division A og B var i særlig fokus onsdag aften, da vi viste tre kampe fra de to rækker. Her kunne seerne blandt andet se Invicta Academy spille sig i front af CEPTER 2. Division B med 24 point efter ni kampe. Invicta-holdet deler førstepladsen med Unsigned Foggers.
I CEPTER 2. Division A er det POWER Liga-holdet WAZABI, der fører an halvvejs gennem sæsonen. De deler førstepladsen med Evo Novo Academy, og begge hold står noteret for 21 point efter ni kampe.
Kigger man på de fire 3. divisionsrækker, er det tættest i toppen af CEPTER 3. Division C, hvor der blot er tre point mellem de tre førende hold. I CEPTER 3. Division A har Ingen Arme lagt sig klart i spidsen, mens Afdanket Deluxe har overtaget føringen i CEPTER 3. Division B.
Den mest spændende række - i hvert fald vurderet ud fra toppen af tabellen - er dog CEPTER 4. Division A, hvor de tre øverste hold, heriblandt kvindeholdet IDA NexGen, alle har 27 point efter 11 kampe. eSpuma Academy følger lige efter med 24 point.
I CEPTER 4. Division B fører DetEnBanger suverænt an med 33 point og hele ni point ned til andenpladsen. Til gengæld er det noget tættere i både CEPTER 4. Division C og D, hvor flere hold fortsat blander sig i topstriden.
Kampdage i CEPTER Divisionerne Sæson 31
Grundspil
-
13.-14. januar - Kampstart mellem kl. 18 og 22
-
20.-21. januar - Kampstart mellem kl. 18 og 22
-
27.-28. januar- Kampstart mellem kl. 18 og 22
-
3.-4. februar - Kampstart mellem kl. 18 og 22
-
9.-15. februar - Transfer
-
17.-18. februar - Kampstart mellem kl. 18 og 22
-
24.-25. februar - Kampstart mellem kl. 18 og 22
-
3.-4. marts - Kampstart mellem kl. 18 og 22
-
10.-11. marts - Kampstart mellem kl. 18 og 22
CEPTER Divisionerne - Slutspil & Relegation
-
16.-19. marts
Her er et overblik over stillingerne i de forskellige CEPTER-divisioner samt resultater fra onsdagens kampe:





















