vigg0 var med til at uddele æg i CEPTER 4. Division A.

Tre point mellem top-3-holdene

I CEPTER 2. Division A fortsætter kampen om toppladserne i tabellen.

Kun ét hold får en direkte billet til oprykning til den øverste division, hvor Invicta Academy, Unsigned Fraggers og Foggers alle har mulighed for at rykke direkte op.

Onsdag stod i divisionernes tegn, hvor der blev spillet kampe på livet løs.

Aftenens første kamp på Dust2tv blev en hurtig affære. Her uddelte HDE.Wild nemlig æg til Rydhave Grøn Efterskole i CEPTER 4. Division A.

HDE-mandskabet stillede med den tidligere Astralis Talent-spiller og nu populære Twitch-streamer, vigg0. Han stod også for en stor præstation, da han sluttede af med en rating på 2.44.

Herefter blev der vist to kampe fra CEPTER 2. Division B. Først skulle Unsigned Fraggers i aktion, hvor de mødte JegGørLigeNogetDumt. Her var der heller ikke meget tvivl om udfaldet, da Unsigned Fraggers vandt 13-5.

Unsigned skulle igen på serveren – denne gang med deres Foggers-hold i samme division. Foggers vandt først på streamen over O Grande Canhão, men tabte senere 13-8 til topholdet Invicta Academy.

Toppen er helt åben mellem Unsigned Fraggers, Unsigned Foggers og Invicta Academy. Der er tre point til forskel mellem mandskaberne: Invicta Academy og Foggers har 24 point, mens Fraggers har 21.

Den sidste kamp blev spillet i CEPTER 2. Division A, hvor Hedensted X SERA Talent stod over for eSpuma. Her vandt Hedensted X SERA Talent 13-8 på Inferno.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.