xiELO fra PARIVISION skød Aurora i sænk ved IEM Kraków 2026.

BLAST Bounty-vindere spiller sig videre til andet stadie

Det første hold er videre fra første til andet stadie ved IEM Kraków, og det blev PARIVISION der tog pladsen på bekostning af Aurora.

Det kører for Jame og kompagni. Søndag var de på Malta, hvor de vandt BLAST Bounty 2026 Season 1. Onsdag vandt de så deres første kamp i første stadie ved IEM Kraków 2026, og torsdag spillede de sig videre til andet stadie.

Alt, hvad det krævede af de nykårede BLAST Bounty-vindere for at gå videre ved IEM Kraków, var en sejr over tyrkiske Aurora. Og det var netop, hvad det russiske mandskab med hiv og sving fik hevet hjem torsdag eftermiddag.

Der var dog ikke meget hiv og sving over russernes præstation på deres eget map, Mirage. Her kørte de Aurora over med 13-5 efter at have været foran 8-4 ved pausen.

Russerne formåede dog ikke at følge op på den gode start og tabte efterfølgende Auroras map, Anubis - endda med de samme cifre, som de netop havde vundet med på Mirage.

Dermed skulle kampen afgøres på det tredje og afgørende map, Dust2. Her startede PARIVISION stærkt på T-siden og sikrede sig en pauseføring på 10-2. Efter sidebyttet var det blot en formsag for russerne at køre sejren i hus.

PARIVISION får nu lov til at sidde over fredag og skal først i kamp igen, når andet stadie skydes i gang lørdag. Aurora skal til gengæld i aktion igen fredag aften, hvor de møder brasilianske paiN i en kamp om en plads i andet stadie.

Aurora
1 - 2
PARIVISION
Alle maps
Aurora K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Ismailcan 'XANTARES' Dörtkardeş 38 - 36 +2 82.5 75.5% 1.09
Ali 'Wicadia' Haydar Yalçın 39 - 39 +0 80.3 69.8% 1.07
Engin 'MAJ3R' Küpeli 32 - 40 -8 65.2 64.2% 0.87
Özgür 'woxic' Eker 29 - 32 -3 62.5 64.2% 0.83
Caner 'soulfly' Kesici 23 - 37 -14 49.6 62.3% 0.68
PARIVISION K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Vladislav 'xiELO' Lysov 37 - 31 +6 80.7 77.4% 1.35
Ivan 'zweih' Gogin 39 - 35 +4 76.8 83.0% 1.20
Emil 'nota' Moskvitin 38 - 33 +5 72.8 77.4% 1.10
Andrey 'BELCHONOKK' Yasinskiy 35 - 34 +1 67.5 71.7% 1.06
Dzhami 'Jame' Ali 35 - 30 +5 66.7 79.2% 1.06
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.