
STATE vinder debut med stand-in
For to dage siden rebrandede WOPA til STATE, efter at Simon Kjærs organisation fik ingen ringere end Christian Eriksen med ind over projektet.
Fredag formiddag var holdet for første gang i aktion under STATE-banneret, og det var en speciel en af slagsen på flere måder.
Holdets kaptajn, Patti, var nemlig ikke med i dagens kamp, hvorfor holdet gjorde brug af Dengzoe, som ifølge Dust2.dk's oplysninger er blevet holdets træner.
På opgørets første map, Mirage, var finnerne fra Universe kommet foran med 11-10, men så blev allu og kompagni nødt til at forfeite mappet på grund af tekniske problemer.
STATE sørgede på det andet map, Overpass, at der ikke var nogen tvivl om, at danskerne var bedre, efter at de meget sikkert vandt med 13-3.
Med sejren er STATE videre til den afgørende kamp i gruppespillet i den lukkede kvalifikation til European Pro League Series 4. Her venter enten Bebop eller los kogotus.





















