
BENDTNER OG SEIER GIVER OP: LEGENDARY GAMING GROUP GÅR KONKURS
Det har ligget i luften, at det ikke stod godt til i Legendary Gaming Group.
Efter Atle Stehouwer tidligere på dagens meldte ud, at hans firma New Breed Agency var gået konkurs, satte det gang i spørgsmål om forholdene i Legendary Gaming Group, hvor Atle Stehouwer også er medejer og direktør.
Nu står det så klart, at Legendary Gaming Group også er i gang med processen om at begære konkurs.
Det fortæller Atle Stehouwer til B.T.
Her forklarer Atle Stehouwer, at det var likviditetsudfordringer i Legendary Gaming Group, som var med til at få New Breed Agency til at gå konkurs, da Legendary Gaming Group var med til at finansiere Atles eget firma.
B.T. har også været i kontakt med direktøren for Barstool Productions, Mads Duelund, som fortæller, at hans firma mangler omkring 90.000 kroner i betaling for deres arbejde ved Parken Challenger Championship. De blev hyret af det svenske firma Esplay, der var med til at afvikle turneringerne, men da Esplay har haft svært ved blive betalt af New Breed Agency, står Barstool Productions også tilbage uden hyre.
Legendary Gaming Group har udover at være med til at finansiere New Breed Agency også stået for at genoplive og drive Tricked Esport. Det må derfor forventes, at Tricked også lukker og spillerne bliver gjort fri af deres kontrakter.
Da Tricked sidste år blev genrejst stillede de med valde, leakz, Nodios, Queenix, salazar og Rejin. valde, Nodios og Queenix er sidenhen blevet til IceBerg, Boye og NickyB.
Med til at genrejse Tricked var Morten "Phy" Jensen, der også grundlagde den første udgave af Tricked Esport tilbage i 2012.
Tricked er:
-
salazar -
leakz -
IceBerg -
Boye -
NickyB -
Rejin (Coach)































