
AaB tilmelder sig lettisk LAN-turnering
Når den anden udgave af Urban Riga Open bliver afviklet i Letlands hovedstad i starten af det nye år, bliver det atter engang med AaB på deltagerlisten.
Viggo og kompagni var nemlig også en del af holdene, der var med i turneringens første udgave tilbage i slutningen af september. Her blev det til en 5. til 6. plads.
Den anden udgave af turneringen finder sted fra den 4. til 5. januar, hvor 12 mandskaber kæmper om en samlet præmiepulje på 41.700 kroner.
Indtil videre er fem mandskaber blevet afsløret, hvor også danske Nikodeon fra MOUZ NXT er iblandt, mens de tre andre hold er Fingers Crossed, MINLATE og CSDIILIT.
Derfor er der stadig syv hold til gode at blive annonceret. Den første turnering blev vundet af Passion UA og talte hold som OG og BIG.
Deltagerlisten ved Urban Riga Open Season 2 indtil videre:
-
AaB -
Fingers Crossed -
MOUZ NXT -
MINLATE -
CSDIILIT


















