bekker er en del af den løse sammensætning af spillere i Preasy Mix.

bekker: "Vi vil allesammen have, at nellozz vinder POWER Ligaen"

bekker fortæller om sæsonen i Preasy Mix og forventningerne til slutspillet.

Preasy Mix spiller deres åbningskamp i POWER Ligaens slutspil mod Prestige.

Vi forhørte os hos bekker om sin sæson og forventningerne til slutspillet hos mix-holdet.

Kan du ikke kort fortælle lidt om din CS-karriere. Du har spillet et par sæsoner i POWER Liga-regi, men det her er din første fulde sæson i POWER Ligaen. Hvordan har det været?

Jeg spiller bare, hvad mit hold spiller. Det har jeg aldrig rigtig tænkt over, og da jeg startede min karriere i MOLOTOV/Daystar, kunne vi ikke spille POWER Ligaen. Vi spillede bare Advanced osv., men det har været en fin sæson indtil videre. Jeg ville dog sige, at det nok heller ikke er det samme niveau, som der plejer fordi det ikke er VRS.

Inden vi vender slutspillet, kan vi lige kort komme rundt om grundspillet. I var tæt på at snuppe førstepladsen. Hvad gik galt for jer til slut mod Vendetta?

Vi havde spillet hele dagen og var helt knækket. Jeg tror bare, vi løb tør for energi. Vi havde kamp 18:00 mod MASONIC, som vi vandt, og så havde mig og Mol011 en Bo3 i CCT Contenders med AaB 19:30 lige efter, som gjorde, at vi var helt smadrede til sidst ved 22:00. Det var nok meget det, der gjorde, vi tabte.

Hvis vi retter fokus på slutspillet, så står I overfor Prestige i første opgør. I har både vundet og tabt til dem i grundspillet samt slået dem i en tæt finale i Esportsligaen. Hvordan bliver denne kamp?

Det kan ende begge veje, men det er heller ikke det samme lineup, vi spiller med, så jeg har ingen ide.

Hvis I vinder første kamp, venter enten XI eller MASONIC i den næste. Har du en præference blandt de to?

Jeg tænker, vi helst vil møde XI, om det så bliver lower eller upper bracket. MASONIC er et af de hold, der er sværere at spille imod, selvom vi har vundet mod dem før.

Regner du med, at I vinder POWER Ligaen?

Vi vil gøre vores bedste, vi vil allesammen have, at nellozz vinder POWER Ligaen.

bekker og resten af Preasy Mix skal til at gå på serveren netop nu. Du kan se kampen her. Skulle Preasy Mix vinde, så kan du også se dem på Dust2tv, når vi sender upperbracketfinale klokken 20:00.

Preasy Mix stiller sålådes til kampen:

  • Danmark bekker

  • Danmark Gnøffe

  • Danmark Vster

  • Danmark Mol011

  • nellozz

Preasy Mix
1 - 2
Prestige
Alle maps
Preasy Mix K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Christian 'Vster' Vestergaard 44 - 49 -5 92.6 72.7% 1.09
Mohammed 'nellozz' Omairi 48 - 45 +3 77.7 83.3% 1.07
Danmark Emil 'Mol011' Sall Würtz 47 - 50 -3 72.2 66.7% 1.07
Danmark Tobias 'bekker' Bekker 47 - 40 +7 71.3 75.8% 1.02
Danmark Lucas 'Gnøffe' Brunsvig 37 - 42 -5 61.7 72.7% 0.84
Prestige K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Frederik 'TorNEX' Lindh Feldtfos 63 - 47 +16 93.2 78.8% 1.41
Danmark Lucas 'Mizi' Mirza 41 - 48 -7 74.3 74.2% 1.09
Danmark Frederik 'Few' Mariendahl Pedersen 45 - 42 +3 74.9 78.8% 1.01
Danmark Magnus 'Folke' Lind 40 - 42 -2 69.9 68.2% 1.01
Danmark Magnus 'Frøslev' Frøslev 36 - 48 -12 65.7 68.2% 0.85
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.