Gnøffe og Preasy Mix er en sejr fra finalen i POWER Ligaen.

Preasy Mix sender XI ud af slutspillet

nellozz' mandskab er klar til revanche mod Prestige, efter at de besejrede XI i lower bracket-stadiet.

POWER Ligaens slutspil nærmer sig sin afslutning, da Preasy Mix mandag aften eliminerede XI.

Aftenens sidste opgør stod mellem Preasy Mix og XI. Begge mandskaber tabte deres åbningskamp i slutspillet. XI led først et nederlag til MASONIC over to maps, der begge endte i overtid, og begge gange manglede XI det sidste.

Preasy begyndte deres første kamp stærkt med en sikker sejr på det første map, men tabte de efterfølgende to mod Prestige. Derfor skulle de nu mødes med XI i en elimineringskamp i lower bracket.

Åbningsmappet gik til Preasy, der vandt 13-8 på Train.

Kampens andet map var Dust2. Her skulle XI ud at vise muskler, da de hurtigt tog en stor føring på 11-4 og lukkede Dust2 med en 13-6-sejr. Opgøret skulle derfor afgøres på Overpass.

Preasy tog en 8-4-føring på CT-siden. Da CT-siden er den stærkeste på mappet, var det vigtigt for Preasy at sikre pistolrunden, men Egelund vandt en 1v1 mod Vster. XI fik dog ikke bygget videre på momentet, selvom jiace næsten vandt en 1v3 i runden efter.

Derfra trak Preasy fra, og XI formåede ikke at vende kampen.

XI er dermed ude af slutspillet, mens Preasy Mix igen skal møde Prestige, denne gang i kampen om en plads i finalen, hvor MASONIC venter.

XI
1 - 2
Preasy Mix
Alle maps
XI K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Emilio 'emili0' Kislo 40 - 46 -6 78.1 71.2% 1.15
Danmark Nikolaj 'Egelund' Egelund Hansen 41 - 38 +3 72.4 64.4% 1.14
Danmark Lukas 'ETYYY' Vinder 45 - 41 +4 78.8 72.9% 1.10
Danmark Jonas 'Jiace' Pedersen 35 - 41 -6 77.0 72.9% 1.00
Danmark Rasmus 'Bakorino' Bak 25 - 45 -20 56.0 72.9% 0.77
Preasy Mix K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Mohammed 'nellozz' Omairi 43 - 32 +11 74.9 78.0% 1.23
Danmark Tobias 'bekker' Bekker 52 - 34 +18 81.4 72.9% 1.22
Danmark Emil 'Mol011' Sall Würtz 42 - 42 +0 80.5 76.3% 1.04
Danmark Lucas 'Gnøffe' Brunsvig 36 - 41 -5 75.0 72.9% 0.96
Danmark Christian 'Vster' Vestergaard 38 - 37 +1 73.0 71.2% 0.91
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.