Frogiz taber til tophold

Unsigned Fraggers fik skovlen under Frogiz Esport.

Inden dagens kampe blev skudt i gang i POWER Ligaens divisioner, fangede Dust2.dk Ekke fra Frogiz Esport op til opgøret mod Unsigned Fraggers.

Her sagde Ekke, at "det nok skulle gå", hvis de holdte aftalerne.

Det var ikke tilfældet - eller i hvert fald ikke i høj nok grad - da Unsigned Fraggers endte med at løbe med sejren med 13-9 på Overpass.

Med sejren spiller Unsigned-mandskabet sig op på en delt førsteplads med Fortress, der nu begge har 21 point efter ni kampe.

I bunden af tabellen var der også drama på programmet, da DanWay havde to kampe, hvor det blev til en sejr over O Grande-holdet, men nederlag til HyperioN Academy.

Det endte derfor også med at blive en god dag på kontoret for HyperioN Academy, da de også fik taget en stensikker sejr over O Grande-mandskabet.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.