vilga er en af dem, der italesætter lukningen af ESL Impact.

Reaktionerne vælter ind ovenpå lukningen af kvindeliga

Nedlægningen af ESL Impact har affødt et væld af reaktioner.

Man kan virkelig mærke, hvor stor en rolle og hvor meget ESL Impact har betydet for kvindescenen i Counter-Strike, når man ser på det væld af reaktioner på sociale medier ovenpå nyheden om, at ESL vil lukke deres kvindeliga.

Vi har samlet et uddrag af reaktionerne herunder.

vilga, IGL i NIP Impact:

Selvom vi forstår ESL’s beslutning, markerer dette et svært øjeblik for vores fællesskab. De var den eneste drivkraft bag at skabe muligheder for både spillere og fans. ESL Impact var et håbets fyrtårn, og uden deres utrættelige indsats ville den konkurrenceprægede scene inden for kvindernes Counter-Strike aldrig have nået det niveau, den har i dag.

Denne beslutning efterlader et tomrum, som ikke kan overvurderes. Uden aktive turneringsarrangører risikerer vores scene at miste selve platformen, der holder konkurrencen i live. Spillere har brug for turneringer, ikke kun for at vise deres evner, men også for at vokse, skabe forbindelser og inspirere fremtidige generationer.

Gennem kvindernes Counter-Strike-historie har vi mødt mange udfordringer, fejlbedømmelser og forsømmelser. På trods af alt dette har vi været vedholdende og aldrig givet op. Vi har fortsat med at kæmpe os igennem modgangen.

Vi vil gerne udtrykke vores taknemmelighed til ESL Impact for alt, hvad de har bygget og givet os. Samtidig opfordrer vi andre – organisationer og partnere – til at træde frem og investere i dette fællesskab. Vi håber, at flere turneringsarrangører vil hjælpe med at holde vores drømme i live og sikre, at passionen og talentet her ikke går tabt, men i stedet forstærkes.

Troels Robl, performanceansvarlig i NIP:

Dette er fuldstændig forfærdelige nyheder.
Jeg ser hver eneste dag, hvor hårdtarbejdende vores piger og andre impact-hold er. De fortjener en platform. 💔

marie, spiller i FlyQuest RED:

Ærligt talt ved jeg ikke, hvad jeg skal sige LOL
ESL Impact var vejen for så mange spillere til at begynde at konkurrere på et højere niveau, og på et splitsekund er det VÆK 🙂
Jeg kan simpelthen ikke tro det, hvis dette er enden for vores scene.

Tak @ESLImpact for det, I har gjort for så mange utrolige spillere.

Flere folk fra kvindescenen opfordrer Valve til at gøre mere for at holde hånden under kvinder i Counter-Strike. Det er blandt andet Kat, empathy og NaToSaphiX.

Chefredaktør for UKCSGO, GrimyRannarr, skriver, at han har hørt rygter om, at en anden turneringsarrangør måske vil stå for noget på kvindescenen til næste år.

Casteren og den tidligere vicepræsident for FACEIT Media, James Bardolph, kommer med forslag til, hvordan man kan gøre kvinde-CS rentabelt, der involverer at lave et partnerskab med et stort sportsbrand.

Organisationerne MIBR, FlyQuest og Imperial forsikrer fans, at de vil fortsætte med at støtte kvindescenen. Organisationerne har tre af de bedste kvindehold i verden.

#1(Med 0 svar)
3. oktober 2025 kl. 22:12
zyppp
Vinder af Dust2 Fight Club
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
På tide.
Ærgerligt for dem at bistandskassen lukker, og de ikke kan leve af blot at eksistere mere.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.