NaToSaphiX og NEEVE.PRO er i centrum for spørgsmålet om interessekonflikt i Falcons Force.

Interessekonflikt i Falcons Force?

HLTV har kortlagt tilblivelsen af akademiprojektet Falcons Force og undersøgt anklager om interessekonflikter med NaToSaphiX og spilleragenturet NEEVE.PRO.

Sjældent har et akademihold været genstand for så meget opmærksom, før de overhovedet har spillet en kamp.

Mange fans blev måske lidt skuffede over det endelige holdkort, da de troede Falcons ville konkurrere med Spirit Academy, MOUZ NXT og det tidligere NAVI Junior fra dag ét.

Men dramaet tog først rigtig fat, da projektet blev anklaget for at være et klassisk eksempel på interessekonflikt i esport.

I centrum for den anklage stod spilleragenturet NEEVE.PRO og danske NaToSaphiX, der blev ansat som coach for akademiholdet og var med til at udvælge spillere til projektet.

Kort efter det endelige holdkort blev præsenteret udgav puffin en artikel, hvor det fremgik, at fire ud af de fem spillere på holdet var repræsenteret af NEEVE.PRO, samt at NaToSaphiX var medejer af spilleragenturet.

Det har HLTVs graverjournalist MIRAA undersøgt nærmere, og det er der kommet en længere artikel ud af, der kortlægger akademiholdets tilblivelse og substansen i anklagerne om interessekonflikt.

Her fremgår det, at kun tre af spillerne er repræsenteret af NEEVE.PRO, da forhandlinger mellem den 14-årige dansker clockzi og NEEVE brød sammen, samt at NaToSaphiX og hovedmanden bag NEEVE.PRO, Gustavo Aroso, havde diskuteret muligheden for medejerskab for NaToSaphiX, men at det blev droppet, da NaToSaphiX skrev under med Falcons.

Artiklen bekræfter også, at Falcons' General Manager, Jordan '⁠Next⁠' Savelli, godkendte muligheden for NaToSaphiX til at anbefale NEEVE.PRO til spillere, men nægter at have godkendt, at NaToSaphiX kunne have medejerskab i spilleragenturet.

Derudover bliver der gjort opmærksom på, at Olaie og NaToSaphiX har haft et kontraktligt forhold tidligere, da holdkaptajnen blev ansat som SoMe-manager for Ace League, som NaToSaphiX har været med til at skabe.

Falcons selv ser ikke noget problem i de personlige forhold og forbindelser, der er blevet beskrevet. Jordan '⁠Next⁠' Savelli afviser, at der er en problematisk interessekonflikt:

Overhovedet ikke. Det er normalt på mange hold. Jeg kan give dig eksemplet med apEX og XTQZZZ, som er meget, meget tætte. Det har været tilfældet for mange hold. Så længe der er en balance i midten af det, så er der efter min mening ikke noget problem. Men det er nødt til at blive balanceret af nogen, og det er her Loïc og jeg kan træde ind.

HLTV's artikel kommer ikke selv med nogen konklusion eller vurdering af, om der var interessekonflikter i tilblivelsen af Falcons Force.

Du kan læse hele HLTV's dybdegående artikel om sagen HER.

Falcons Force er:

  • VENO (repræsenteret af NEEVE.PRO)

  • grecu (repræsenteret af NEEVE.PRO)

  • Danmark Olaie (repræsenteret af NEEVE.PRO)

  • Danmark clockzi

  • NucleonZ

  • Danmark NaToSaphiX (Coach og repræsenteret af NEEVE.PRO)

Faktaboks

Historien kort:

  • 6. juli afslører Falcons planerne for et akademihold, Falcons Force, og annoncerer danske NaToSaphiX som coach.

  • 15. september annoncerer Falcons det fulde holdkort til Falcons Force.

  • 17. september puffin udgiver en artikel med anklager om interessekonflikt i projektet baseret på spilleragenturet NEEVE.PRO. Artiklen påstår, at NaToSaphiX er medejer af NEEVE, og at fire ud af de fem spillere er repræsenteret af NEEVE.

  • 30. september udgiver HLTV en dybdegående artikel om tilblivelsen af Falcons Force, der bekræfter nogle og afviser andre af punkterne i puffins artikel.

#1(Med 4 svar)
1. oktober 2025 kl. 17:46
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Vi har vel alle vidst at der lå noget skummelt bag, da Natosaphix offentliggjorde det holdkort, men skal det forståes sådan at natosaphix udover sin egen løn også tager en del af spillernes løn i og med de er signet NEEVE?
Det her falcons projekt har været en joke siden offentliggørelsen, ingen af de her spillere har jo skyggen af talent.
#2(Med 0 svar)
1. oktober 2025 kl. 17:50
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Nej, der bliver gjort klart, at NaTo netop ikke er medejer af NEEVE, men at det blot er hans agent på samme måde, som det er for spillerne.
#3(Med 2 svar)
1. oktober 2025 kl. 19:52
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Læs dog hvad der står i artiklen, før du anklager ham for noget, som direkte bliver afvist i artiklen.
#4(Med 1 svar)
1. oktober 2025 kl. 20:05
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Just wait
#5(Med 0 svar)
1. oktober 2025 kl. 20:32
Unifite
Enig - jeg er heller ikke solgt på afvisningen. Sjældent røg uden lidt ild.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.