
Her er holdene i den 30. sæson af POWER Ligaen
Om knap ti dages tid går det atter engang løs, når den 30. sæson af POWER Ligaen løber af stablen, hvor intet mindre end 118 hold stiller op til start fordelt i divisionerne.
Med undtagelse af den øverste division, der kommer til at tælle otte hold, kommer de resterende divisioner til at bestå af ti hold i hver.
Ligesom i de seneste sæsoner kommer dér til at være at to 2. divisioner, fire 3. divisioner og fire 4. divisioner, mens selve POWER Ligaen og 1. divisionen står for sig selv.
I den øverste division rykkede Vendetta Gaming som bekendt op fra 1. divisionen og kommer til at erstatte HEROIC Academy, der rykkede ned og ikke har forlænget.
Ændring i vigtig regel
I starten af det nye år lavede vi en markant ændring, der gjorde, at organisationer kun måtte have ét hold i ligaen, men den bliver hermed afskaffet.
Dust2.dk's turneringsansvarlige, Lukas Wiinholt, uddyber hvorfor:
Reglen med kun ét hold fra samme organisation blev lavet med henblik på at få ligaen til at stemme overens med VRS-reglerne. Da det ikke er muligt at gøre i liga-formater, ligesom man eksempelvis også har set i ESEA, vælger vi i stedet at omfavne ligaen som et udviklingssted for den danske scene. Derfor skal organisationer have lov til at gøre med så mange hold, som de har lyst til.
Derfor kan Prestige EC eksempelvis rykke op til førsteholdet i ligaen uden problemer, ligesom AaB i teorien kan have to oprykkere fra 1. divisionen denne sæson.

POWER Ligaen & 1. Division
2. Division
3. Division
4. Division
Du kan selv dykke endnu mere ned i POWER Ligaen og dens univers her.