
AaB rejser til USA for at kæmpe om vigtige VRS-point
Hold som NIP, fnatic, OG, 9INE og danske AaB skal kæmpe med i LAN-turneringen i USA.
Det fremgår af Fragadelphias hjemmeside, som har offentliggjort de 32 deltagende hold.
Her ses blandt andet en række europæiske hold, der har meldt deres ankomst, da LAN-turneringen kan blive sidste chance for at hente VRS-point inden majoren i Budapest i slutningen af året. Pladserne til turneringen blev solgt ud på tre minutter i følge turneringarrangørerne.
Et bagerdusin af danske spillere er tilmeldt turneringen fordelt på forskellige hold.
Dust2.dk fik en kommentar fra AaB, om hvorfor de deltager i en turnering langt væk fra det danske landskab.
Vi har skrevet os op for at give drengene en fed oplevelse og dels for at optjene dyrebare VRS-point. Der var en af dem vi mødte fra EPIC LAN, der lavede en beregner, som fik os i top-30 såfremt vi kun spillede Fragadelphia, og vandt. Vi har flere turneringer inden Fragadelphia, så muligheden for at komme derop i top-30, og endda top-16 EU, vurderer vi eksisterer. I første omgang handler det om at optjene dyrebare point og vise drengenes niveau frem, og så tager vi alt det med som vi kan få, lyder det fra AaB.
Aktuelt ligger Aab på en 75. plads på VRS-ranglisten med 900 point, mens nummer 30 på fnatic, som også deltager i samme turnering har 1236 point.
Turneringen skydes i gang den 3. oktober 2025 og slutter den 5. oktober i Philadelphia.
Den 6. oktober sendes der invitationer ud til majoren i Budapest, og derfor kan det blive afgørende for holdene at sikre sig trofæet i USA.
Disse hold deltager til Frag Blocktober:
Europa:
-
AaB
-
NIP
-
OG
-
9INE
-
fnatic
-
Copenhagen Wolves
-
ENCE
-
Zero Tenacity
-
EYEBALLERS
-
Metizport
-
Inner Circle
-
KOLESIE
-
BIG
-
500
-
SAW
Nord- og Sydamerika:
-
9z
-
BESTIA
-
Bounty Hunters
-
Complexity
-
Corrupt Esports
-
FASTMEN
-
Getting Info
-
Marsborne
-
MIGHT
-
MINLATE
-
Revel
-
Syracuse Orange
-
Team Factor
-
TOKUGAWA
-
Wanted Goons
-
Wildcard
-
Sharks