Eventyret er slut: AaB nøjes med andenplads

Iberian Soul fik deres revanche i finalen af Intel epic45 over AaB.

Så gik den ikke længere for AaB i Kettering, England.

Omkampen mod Iberian Soul i finalen ved Intel epic45 blev for stor en mundfuld for de danske vikinger på togt.

AaB sikrede sig vej til finalen med en tæt 2-1 sejr over netop Iberian Soul, men i finalen blev der ikke givet ved dørene fra det spanske hold, der vandt komfortabelt 2-0.

Først blev AaB kørt over på Nuke 13-2, der også var Iberian Souls map pick, og derefter reddede danskerne lidt af æren ved at vise sig fint frem på Ancient, hvor de fik 9 runder.

Selvom den tabte finale nok gør ondt lige nu, så er det stadig et stort resultat for klubben, der er hoppet langt frem på verdensranglisten, og som har vist, at de kan slå hold med meget større navne på holdkortet.

AaB
0 - 2
Iberian Soul
Alle maps
AaB K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark Sander 'qx' Thomas 24 - 30 -6 89.9 70.3% 1.07
Danmark Thomas 'SinK' Laursen 20 - 30 -10 52.9 70.3% 0.88
Danmark Jonas 'Boye' Boye Østergaard 28 - 30 -2 79.9 67.6% 0.88
Danmark Mark 'stesso' Sørensen 22 - 30 -8 61.4 62.2% 0.75
Danmark Viktor 'Viggo' Simonsen 22 - 33 -11 70.6 64.9% 0.73
Iberian Soul K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
David 'dav1g' Granado Bermudo 37 - 25 +12 106.4 89.2% 1.72
Pere 'sausol' Solsona Saumell 32 - 23 +9 94.8 86.5% 1.53
Alejandro 'mopoz' Fernández-Quejo Cano 29 - 25 +4 83.6 81.1% 1.41
Alejandro 'alex' Masanet 28 - 24 +4 78.0 81.1% 1.22
Storbritannien Owen 'smooya' Butterfield 27 - 22 +5 70.1 83.8% 1.18

AaB tager fra Kettering med en fantastisk oplevelse, +125 pladser på verdensranglisten og 7400 kroner i præmiepenge.

#1(Med 0 svar)
20. juli 2025 kl. 16:37
TruaXGOD
Flot run af AAB.
#2(Med 0 svar)
20. juli 2025 kl. 16:52
brink
mega flot run af Aab. Øv de ikke lige kun tag den sidste bo3. De har den næste gang =D
#3(Med 0 svar)
20. juli 2025 kl. 22:01
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Stadigvæk en virkelig flot weekend af AaB og nu begynder de at ligge et sted på ranglisten hvor de måske kan få nogle ranked invitationer.
#4(Med 3 svar)
21. juli 2025 kl. 09:00
z1mZe
Igen et lorte format. Hvordan kan man vinde 2-1 i upper finale også ikke have en fordel i Finalen? Man har brugt alt forberedelse og ender jo med at have være på bagkant. I format med upper bracket finale og lower bracket finale burde man spille bo5 finale, hvor vinderen starter 1-0 oppe.
#5(Med 2 svar)
21. juli 2025 kl. 09:14
zEden
bo5 til BOYC lan lyder som mareridt
#6(Med 1 svar)
21. juli 2025 kl. 15:49
z1mZe
men at vinde 2-1 og bruge din anti, prep og vise din strats for at bag efter at møde det samme hold uden en fordel i en "ny" finale virker vel også skørt?
#7(Med 0 svar)
21. juli 2025 kl. 21:31
zEden
jo helt klart, men skal da aldrig be om at se et 5 map efter 3 dages gaming uden søvn, dårlig mad, varmt lokale + mange andre lorte forhold.

det kan kun blive et kaos
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.