Fruitcupx og resten af BLUEJAYS vandt Fragadelphia Block 2025.

Fragadelphia afholder LAN før invitationerne til Budapest-majoren uddeles

Turneringsarrangøren Fragadelphia annoncerer LAN-turnering, der slutter dagen før invitationerne til den næste major sendes ud.

Den amerikanske turneringsarrangør, Fragadelphia, offentliggjorde torsdag aften deres næste LAN-turnering, The Block 2.

The Block 2 er en LAN-turnering med 32 hold og en præmiepulje på 64.000 kroner, som løber af stablen i Philadelphia fra den 3. til 5. oktober.

Turneringen afsluttes dagen før, Valve sender invitationerne ud til den kommende major i Budapest, hvilket kan gøre The Block 2 til en yderst vigtig turnering for de hold, der står lige på vippen.

Tilmelding og billetsalg starter mandag den 11. august, hvor der indledningsvist er plads til 32 hold. Arrangørerne understreger dog, at hvis interessen er stor, er de klar til at udvide deltagerfeltet.

Med The Block 2 får CS-miljøet i Philadelphia en betydningsfuld begivenhed, der både kan give hold værdifuld konkurrenceopvarmning og spænding op til en af årets største begivenheder - StarLadder-majoren i Budapest.

#1(Med 0 svar)
8. august 2025 kl. 15:28
Udknud
Så får vi alligevel en slags MRQ 😉
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.