jabbi og device (begge yderst til højre) er blevet hædret af HLTV.

To Astralis-spillere på FISSURE Playground 1s All-Star-hold

HLTV har offentliggjort EVP-titler og All-Star-holdene ved IEM Cologne og FISSURE Playground 1. To danskere er blevet hædret.

Fredag udgav HLTV en længere og dybdegående artikel, hvor de uddeler EVP-priser og præsenterer deres All-Star-hold ved både IEM Cologne 2025 og FISSURE Playground 1.

FISSURE Playground 1 sluttede for tre uger siden, den 20. juli. Kinesiske TYLOO vandt turneringen foran danske Astralis med en finalesejr på samlet 3-1. JamYoung blev efterfølgende kåret som turneringens bedste spiller.

Tre uger efter turneringens afslutning har HLTV nu uddelt to EVP-priser (Exceptionally Valuable Player, red.), som er gået til de to Astralis-spillere jabbi og device. De var turneringens to næstbedste spillere efter TYLOO-stjernen JamYoung.

Netop jabbi og device er også blevet udvalgt til HLTVs All-Star-hold fra FISSURE Playground 1. Det samme gælder JamYoungs holdkammerat, Mercury, samt SAW-spilleren Ag1l.

HLTVs FISSURE Playground 1 All-Star-hold:

  • IGL: Mercury (TYLOO)

  • Opener: JamYoung (TYLOO)

  • Anchor: Ag1l (SAW)

  • Closer: Danmark jabbi (Astralis)

  • AWPer: Danmark device (Astralis)

device og jabbi afsluttede FISSURE Playground 1 med ratings på henholdsvis 1,17 og 1,14, hvilket var det femte- og niendebedste i hele turneringen.

Ingen af de to danskere kom dog i nærheden af turneringens MVP, JamYoung, som afsluttede med en imponerende rating på 1,40 efter 13 spillede maps i hele turneringen.

I løbet af året er det indtil videre kun ZywOo og donk, der ved forskellige lejligheder har formået at præstere det samme eller bedre ved diverse tier-1-turneringer.

Grafik: HLTV.

donk dominerede i Köln

Ved IEM Cologne 2025 var det Spirit, der løb med det hele. Ikke overraskende blev holdets unge stjerne, donk, kåret som turneringens bedste spiller.

NAVIs solide ukrainske anker, b1t, blev af HLTV kåret som den næstbedste spiller i Köln, mens torzsi fra MOUZ endte som tredjebedst. Begge har modtaget en EVP-titel fra HLTV.

Efter b1t og torzsi følger donks holdkammerat, sh1ro, samt FURIAs nye stjerneskud fra Kasakhstan, molodoy. Falcons nye og unge stjerne, kyousuke, blev hædret af HLTV som turneringens sjettebedste spiller.

De tre bedste - donk, b1t og torzsi - kom alle på All-Star-holdet ved IEM Cologne 2025. Holdet inkluderede desuden endnu en Spirit-spiller samt en enkelt spiller fra Vitality.

HLTVs IEM Cologne 2025 All-Star-hold:

  • IGL: chopper (Spirit)

  • Opener: donk (Spirit)

  • Anchor: b1t (NAVI)

  • Closer: ropz (Vitality)

  • AWPer: torzsi (MOUZ)

Den fulde artikel fra HLTV med EVP-priser og All-Star-hold fra både FISSURE Playground 1 og IEM Cologne 2025 kan læses her.

#1(Med 0 svar)
10. august 2025 kl. 13:01
Pingomania
#freestaehr
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.