
donk om MVP-ræset mod ZywOo: "Jeg giver ikke en fuck"
Dust2.dk til IEM Cologne
Spirit vandt sin tredje turnering i 2025 med sejren ved IEM Cologne, og efter succesen stillede samtlige Spirit-spillere og holdets træner, hally, op til interview med hele pressen.
I midten af det hele sad Spirits superstjerne donk foran holdets nye trofæ, omringet af sine holdkammerater og alverdens medier, der som udgangspunkt kun havde et spørgsmål hver at stille under hele forløbet.
Stort set alle af spillerne sad med sin telefon fremme under langt størstedelen af konferencen, mens holdkaptajnen chopper var rollemodel og gav længere svar.
Den russiske holdkaptajn fortalte blandt andet vores brasilianske medie, Dust2.com.br, at de ikke har gjort tanker om en potentiel æra.
"Jeg ved det ikke. Jeg har ikke den mentalitet. Lad os se, hvad der sker. Måske taber vi alle de kommende turneringer, men vi vil forsøge at gøre vores bedste og udføre vores arbejde."
"Jeg giver ikke en fuck"
Med donks nye MVP-medalje har den russiske superstjerne vundet sin tredje MVP-medalje i år, mens hans rival ZywOo har vundet intet mindre end syv.
Dust2.dk spurgte derfor den unge russer, om han stadig tror på, han kan nå at indhente franskmanden og overtage kapløbet som nummer ét i 2025.
"Jeg giver ikke en fuck", svarede donk meget konkret på spørgsmålet.
Der er stadig en masse tier 1-turneringer på kalenderen i 2025. I øjeblikket har Spirit fire på programmet, men forventes at spille flere end det, herunder majoren i Budapest.