
mithR bliver ambassadør for efterskole
I sidste uge teasede den danske træner mithR et comeback til Højer Designefterskole, og nu er det blevet en realitet: Han vender tilbage til stedet, hvor det hele startede.
Det offentliggjorde den 35-årige træner selv torsdag i et opslag på X.
I opslaget skriver mithR følgende:
Tilbage hvor det hele startede.
Jeg er blevet ambassadør for Højer Designefterskole og du vil kunne få verdensklasse træning, i verdensklasse rammer når jeg kommer forbi i kommende skoleår.
Der er stadig ledige pladser. Er du klar til næste niveau? Skriv!
For næsten ti år siden var mithR underviser på Højer Designefterskole, og nu vender han altså tilbage - denne gang i en rolle som ambassadør.
Efter sin første periode på Højer Designefterskole var han også kort forbi Campus Vejle, inden trænerkarrieren tog fart i 2016, da han kom til Tricked.
Det første store trænerjob landede mithR i 2019, hvor han stod i spidsen for North. Det banede vejen for en international karriere, hvor han siden har været forbi flere prominente organisationer.
mithRs trænerkarriere:
2016-2016: Tricked (Cheftræner)
2016-2017: Tricked Academy
2017-2018: ALTERNATE aTTaX (Cheftræner)
2019-2019: Team Esport Partner
2019-2020: North (Cheftræner)
2020-2020: Renegades (Cheftræner)
2020-2021: mousesports / MOUZ (Cheftræner)
2021-2023: Apeks Rebels (Cheftræner)
2023-2024: Apeks (Cheftræner)
2024-2025: Liquid (Cheftræner)
2025-2025: Complexity (Midlertidig træner)
Om mithRs tilbagevenden til Højer Designefterskole - denne gang i en rolle som ambassadør - betyder, at han helt lægger trænergerningen på hylden, melder historien dog intet om.
