Indonesiens bedste er tilbage på serveren.

BnTeT og Alter Ego gør comeback

Efter lidt over et halvt år væk fra serveren gør Indonesiens bedste, BnTeT, comeback. Han og holdet Alter Ego er tilbage i aktion.

Det er lidt over et halvt år siden, at Indonesiens bedste spiller, BnTeT, sidst var aktiv, men nu er den 29-årige indoneser tilbage på serveren.

Mandag offentliggjorde den indonesiske organisation Alter Ego nemlig, at de vender tilbage til Counter-Strike - med et hold anført af den tidligere TYLOO-, Gen.G- og EXTREMUM-spiller BnTeT.

Alter Ego annoncerede deres comeback på X. Organisationen har ikke haft et Counter-Strike-hold i over et halvt år, og BnTeT var også en del af holdkortet, da de senest var aktive.

Ud over BnTeT tæller holdet også hans landsmand, den 29-årige ImpressioN. Derudover består holdet af en 17-årig sydkoreaner, en 25-årig libaneser og en 21-årig polak.

For sidstnævnte, polske tomiko, bliver det første gang i karrieren, at han ikke spiller på et polsk eller europæisk hold.

Alter Ego består af:

  • BnTeT

  • ImpressioN

  • kaito

  • b1lal

  • tomiko

  • bali (Coach)

Det nye Alter Ego-hold debuterer i skrivende stund mod australske FlyQuest i BLAST Rising Asia 2025 Season 2, som afvikles på LAN i Mongoliets hovedstad.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.