MOUZ har tre spillere der stammer fra sit akademihold i slutspillet.

MOUZ: "Vi har brug for flere akademiligaer"

Ni slutspilsspillere ved IEM Cologne kommer fra akademihold.

Hele ni ud af 30 spillere i slutspillet ved IEM Cologne stammer fra akademihold.

Det skriver organisationen i et opslag på X.

Herefter skriver MOUZ opfordrende ud til fællesskabet, at vi har brug for flere ligaer og muligheder for akademihold. WePlay Academy League var i sin tid den største turnering for akademihold, men blev lukket den 31. marts 2023, som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Fra WePlay Academy League er der udklækket mange store talenter, der efterfølgende har begivet sig i tier-1 CS. Det er store navne såsom donk, m0NESY, Jimpphat, siuhy, xertioN, torszi, Wicadia, zont1x og mange flere.

Det har også været grundlæggende for flere danske talenter gennem tiden. Astralis Talent og Flames Ascent konkurrede i WePlay Academy League. Her brød danske spillere såsom br0, vigg0, Chr1zN og Kristou igennem for første gang, men også trænere som mithR, sycrone og TOBIZ.

Savner du en liga for akademihold?

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.