volt var at finde til sidste års HLTV Awards.

Rumæner fuldender 500

Så er det nye og internationale 500 kommet på plads med volt som femtemand.

Den mest kendte repræsentant for bulgarsk Counter-Strike, organisationen 500, er kommet på plads med deres nye holdkort, der har fået en international retning.

Første skub i den nye retning kom med hentningen af det svenske makkerpar hampus og djL i rollerne som IGL og coach.

Nu er det nye holdkort fuldendt med britisk-rumænske volt, der tidligere har spillet for GamerLegion og Into the Breach. På det seneste har han spillet med acoR på mix-holdet med det beskrivende navn m1x.

Om der er flere udskiftninger i vente må fremtiden vise, men for nu er holdkortet krystaliseret, da 500 skal holde på en kerne af spillere for at beholde deres plads på Valves verdensrangliste. Her indtager de lige nu en 85. plads og skal altså tage et godt ryk op for at komme med til majorturneringer og andre store events.

Det nye hold har ikke officielt nogle events i kalenderen endnu, men mon ikke vi får dem at se i diverse europæiske online-turneringer snart.

500 er endt med:

  • Rainwaker

  • REDSTAR

  • CeRq

  • Sverige hampus

  • volt

  • Sverige djL (Coach)
    --

  • Patrick (Bænket)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.