
Spirit sejrer igen trods besvær - klar til slutspillet
Søndag havde russiske Spirit sit hyr med at besejre TOBIZ' HEROIC i deres første kamp ved IEM Cologne, men de endte med at vinde med nød og næppe.
Mandag gentog historien sig mere eller mindre, da russerne stod over for tyrkiske Aurora i den anden og sidste upperbracket-semifinale i gruppe B.
Endnu en gang mødte Spirit et hold, der voldte dem problemer undervejs - til tider endda store problemer. Men igen stod de imod og hev sejren hjem. Ligesom mod HEROIC søndag blev det til en samlet 2-0-sejr over Aurora mandag.
På Dust2 - opgørets første map, valgt af Aurora - var Spirit foran 7-5 ved pausen. Kort efter sidebyttet kom Aurora dog i front med 8-7. Det blev dog tyrkernes sidste rundegevinst på mappet, for Spirit lukkede Dust2 med seks runder i træk og en sikker 13-8-sejr.
Herefter fulgte Spirits eget map, Nuke, hvor Aurora for alvor voldte russerne problemer. Tyrkerne spillede en flot CT-side og gik til pause med en komfortabel 9-3-føring. Det lignede et opgør, hvor Spirit var i problemer.
Men endnu en gang viste Spirit styrke, da det gjaldt. Efter sidebyttet afgav de blot én enkelt runde og cruisede sikkert mod sejren, som blev sikret i 23. runde og næstsidste runde.
Spirit er dermed klar til slutspillet, men skal stadig spille gruppefinale i gruppe B. Her venter MOUZ tirsdag. Vinderen går direkte i semifinalerne, mens taberen må en tur forbi kvartfinalerne fredag.
Aurora er dog ikke færdige endnu. Trods nederlaget har de stadig mulighed for at nå slutspillet, men det kræver dog først og fremmest, at de tirsdag slår karrigans FaZe i den ene af gruppe B’s to lowerbracket-semifinaler.
IEM Cologne Stage 2
Den 26. til 29. juli.
-
Samtlige kampe bliver spillet som bedst-ud-af-tre.
-
Taber man to kampe, er man ude af turneringen.
Betydning for hver score:
-
2-0 - Upperbracket finale (kvartfinale sikret)
-
1-1 - Lowerbracket semifinale
-
0-2 - Ude af turneringen
Stilling
Gruppe A
-
The MongolZ (2-0)
-
Vitality (2-0)
-
Falcons (1-1)
-
FURIA (1-1)
-
3DMAX (1-1)
-
G2 (1-1)
-
GamerLegion (0-2)
-
Astralis (0-2)
Gruppe B
-
MOUZ (2-0)
-
Spirit (2-0)
-
Aurora (1-1)
-
FaZe (1-1)
-
NAVI (1-1)
-
NIP (1-1)
-
Liquid (0-2)
-
HEROIC (0-2)