Falcons er i elimineringsfare med deres nyindkøbte stjerne.

Optakt: Flere danskere i fare

karrigan, Snappi, sjuush og TeSeS spiller alle elimineringskampe i dag i IEM Cologne 2025.

Man får ikke mange chancer i IEM Cologne.

Det fik både Astralis og Tauson i GamerLegion at føle søndag, da de røg ud af turneringen på en sidsteplads i turneringens andet stadie efter to nederlag.

Samme problem står resten af de danske spillere i Köln i, i dag.

Snappi, sjuush og karrigan skal alle spille første runde af lowerbracket i gruppe B, ligesom Astralis og Tauson gjorde det i gruppe A søndag, mens TeSeS og zonic møder Astralis banemænd fra FURIA i anden runde af gruppe A's lowerbracket.

Faktisk er det kun den danske trænerstab i MOUZ bestående af sycrone og Xyp9x, der ikke er i fare for at ryge ud af den prestigefyldte turnering i dag. De starter åbner dagens kampprogram mod NAVI klokken 13:30 i kampen om en plads i slutspillet.

Og for at runde den sidste dansker i Köln af, så skal TOBIZ og HEROIC også på serveren klokken 13:30 mod NIP. Det betyder, at vi skal sige farvel til mindst én dansker i dag uanset hvad. Sidst de to mødtes i første stadie af IEM Cologne 2025, blev det til en snæver 2-1 sejr til Snappi og sjuush.

FaZe og Liquid er også ude i en omkamp fra første stadie. Her lykkedes det Liquid at vinde en tæt Inferno, mens de blev kørt over på Mirage og Nuke.

Dagens kampprogram i IEM Cologne 2025:

13:30: NAVI - MOUZ
13:30: HEROIC - NIP
16:00: Aurora - Spirit
16:00: FaZe - Verden Liquid
18:30: Falcons - Brasilien FURIA
18:30: 3DMAX - G2

Faktaboks

IEM Cologne Stage 2

Den 26. til 29. juli.

  • Samtlige kampe bliver spillet som bedst-ud-af-tre.

  • Taber man to kampe, er man ude af turneringen.

Betydning for hver score:

  • 2-0 - Upperbracket finale (kvartfinale sikret)

  • 1-0 - Upperbracket semifinale

  • 1-1 - Lowerbracket semifinale

  • 0-1 - Lowerbracket runde 1

  • 0-2 - Ude af turneringen

Stilling

Gruppe A

  • The MongolZ (2-0)

  • Vitality (2-0)

  • Falcons (1-1)

  • Brasilien FURIA (1-1)

  • 3DMAX (1-1)

  • G2 (1-1)

  • GamerLegion (0-2)

  • Danmark Astralis (0-2)

Gruppe B

  • Aurora (1-0)

  • NAVI (1-0)

  • MOUZ (1-0)

  • Spirit (1-0)

  • Sverige HEROIC (0-1)

  • Verden Liquid (0-1)

  • FaZe (0-1)

  • NIP (0-1)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.