urban0 slutter sig til 9z.

Brasiliansk forstærkning: 9z henter to nye spillere

Sydamerikanerne fra 9z skilte sig af med deres europæiske spillere og har allerede fundet deres erstatninger i form af to brasilianere.

Det er levi og urban0, som kommer fra det tidligere W7M-mandskab, der lukkede ned i maj.

Det annoncerede 9z på det sociale medie X.

Med de to nye spillere på holdkortet er 9z fuldtallige igen. Det var allerede rygtet, at de to brasilianere ville erstatte adamS og MartinezSa, ifølge vores brasilianske søsterside.

urban0 bliver holdets nye rifler. I 2025 har han en rating på 1.05 over 38 maps mod de bedste hold fra Sydamerika. Den 20-årige levi har spillet ti maps flere, og har en rating på 1.02. Han er nu holdets nye AWP'er.

De to spillere får debut for 9z ved CCT Season 3 South America Series 2, hvor holdet er direkte inviteret til slutspillet. Gruppespillet afsluttes den 30. juli, inden slutspillet skydes i gang.

MartinezSa har allerede fundet et nyt hold, da han vendte hjem til Spanien og skiftede til Iberian Soul, mens adamS er placeret på bænken.

9z stiller således op:

  • HUASOPEEK

  • Luken

  • max

  • Brasilien levi

  • Brasilien urban0

  • Brasilien BIT (Coach)
    --

  • adamS (Bænket)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.