
3DMAX sender Tauson hjem efter tre omgange af overtid
GamerLegion er det første hold ude af IEM Colognes andet stadie, efter Tauson netop har tabt med 1-2 til franskmændene fra 3DMAX.
Det var ellers Tauson og kompagni, der kom bedst fra land, da GamerLegion-mandskabet meget dominerende vandt første map, Overpass, med 13-6 efter en god T-side med ti runder.
Inferno var trods alt en del tættere, da GamerLegion denne gang blot gik til pause foran med 7-5. Efter pausen formåede 3DMAX at overtage føringen og endte med at holde på den frem til den 24. og sidste runde, hvor de lukkede mappet.
På det tredje og afgørende map, Dust2, var holdene igen meget indbyrdes i første halvleg, da det denne gang var 3DMAX, der blot gik til pause foran med to runder.
Herefter vandt franskmændene dog pistolrunden og begyndte stille og roligt at bane vejen mod en sejr og sikre sig overlevelse ved IEM Cologne. Men så nemt blev det ikke. GamerLegion var bagud 5-10, men kæmpede sig tilbage og vandt seks runder i streg. Kampen skulle ud i overtiden.
Ikke en eller to gange, men tre gange overtid. Her vandt 3DMAX og sendte dermed GamerLegion hjem.
Med sejren er 3DMAX videre til lowerbracket-semifinalen mod taberen af opgøret mellem Vitality og G2, mens GamerLegion derimod må vende snuden hjemad.
IEM Cologne Stage 2
Den 26. til 29. juli.
-
Samtlige kampe bliver spillet som bedst-ud-af-tre.
-
Taber man to kampe, er man ude af turneringen.
Betydning for hver score:
-
2-0 - Upperbracket finale (kvartfinale sikret)
-
1-0 - Upperbracket semifinale
-
1-1 - Lowerbracket semifinale
-
0-1 - Lowerbracket runde 1
-
0-2 - Ude af turneringen
Stilling
Gruppe A
-
The MongolZ (2-0)
-
G2 (1-0)
-
Vitality (1-0)
-
Falcons (1-1)
-
3DMAX (1-1)
-
Astralis (0-1)
-
FURIA (0-1)
-
GamerLegion 0-2)
Gruppe B
-
Aurora (1-0)
-
NAVI (1-0)
-
MOUZ (1-0)
-
Spirit (1-0)
-
HEROIC (0-1)
-
Liquid (0-1)
-
FaZe (0-1)
-
NIP (0-1)