Falcons vandt i kyousukes debut.

TeSeS besejrer Tauson i kyousukes debut

Falcons fik en god start på IEM Cologne, da de besejrede GamerLegion i kyousukes debutkamp.

Alle øjne hvilede på den 17-årige russer, kyousuke, da TeSeS' Falcons indledte deres første kamp ved IEM Cologne mod Tausons GamerLegion - et af de otte hold, der spillede sig videre fra turneringens første til andet stadie.

Opgøret markerede kyousukes debut i Falcons-trøjen, og den unge russer fik den bedst tænkelige start på sin nye tilværelse, da han og holdet løb med sejren. Dermed fik Falcons også en optimal åbning på turneringen.

Sejren blev grundlagt på GamerLegions map, Nuke. Falcons startede på CT-siden og gik til pause med en snæver føring.

Undervejs i halvlegen bød kyousuke sig for alvor til med en imponerende aktion, hvor han nedlagde fire GamerLegion-spillere på rampen.

Efter pausen fulgtes holdene tæt ad med skiftende føringer, og afslutningen blev intens. Tauson holdt GamerLegions håb om overtid i live med en stærk aktion, men det var ikke nok.

I 24. runde lukkede Falcons mappet med en 13-11-sejr og bragte sig foran 1-0 i opgøret. kyousuke sluttede med 17 kills og en rating på 1,07.

Falcons’ dansker, TeSeS, havde det sværere og endte med blot 10 kills og en rating på 0,65. Tauson fra GamerLegion leverede 14 kills og en rating på 0,92.

Falcons-dominans på Mirage

Foran 1-0 samlet kunne Falcons nu afgøre kampen på deres eget map, Mirage - og det var præcis, hvad de gjorde.

Denne gang startede TeSeS og co. på T-siden, og her satte de sig hurtigt på kampen med en stærk åbning, hvor de kom foran hele 6-0. Først derefter fik GamerLegion pyntet på resultatet med tre runder i træk, inden Falcons igen svarede igen og kom på tavlen.

Falcons gjorde det også til 8-3 efter en intens 11. runde, inden GamerLegion pyntede på resultatet og sikrede pausestillingen 8-4 i Falcons' favør.

Sidebyttet bekom umiddelbart GamerLegion godt, da de vandt pistolrunden - en vigtig runde, der holdt dem inde i kampen.

Den efterfølgende runde gik også til GamerLegion, som dermed reducerede afstanden til blot to runder. Men så satte TeSeS' Desert Eagle en brat stopper for comebacket, da danskeren på flotteste vis - og i bedste jabbi-stil - nedlagde fire GamerLegion-spillere i 15. runde og sendte Falcons foran 9-6.

9-6 blev hurtigt til både 10-6 og 11-6 til Falcons, inden TeSeS og kompagni spillede sig på matchpoint.

Falcons skulle blot bruge ét matchpoint for at lukke kampen. De vandt 13-6 på Mirage og dermed 2-0 samlet.

Debutanten kyousuke sluttede sin første kamp i Falcons-trøjen af med 35 kills og en rating på 1,28.

Falcons
2 - 0
GamerLegion
Alle maps
Falcons K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Nikola 'NiKo' Kovač 39 - 22 +17 91.3 79.1% 1.43
Ilya 'm0NESY' Osipov 36 - 25 +11 91.2 79.1% 1.41
Maxim 'kyousuke' Lukin 35 - 30 +5 90.7 79.1% 1.28
Damjan 'kyxsan' Stoilkovski 28 - 27 +1 75.5 81.4% 1.14
Danmark René 'TeSeS' Madsen 21 - 31 -10 52.3 58.1% 0.76
GamerLegion K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Sverige Fredrik 'REZ' Sterner 31 - 30 +1 87.4 74.4% 1.05
Oldřich 'PR' Nový 31 - 37 -6 83.3 67.4% 1.01
Jeremy 'Kursy' Gast 27 - 30 -3 65.0 65.1% 0.85
Danmark Sebastian 'Tauson' Tauson Lindelof 23 - 32 -9 58.5 69.8% 0.76
Sverige Erik 'ztr' Gustafsson 20 - 32 -12 46.0 60.5% 0.60

Falcons fortsætter dermed i upperbracket, hvor de søndag møder enten The MongolZ eller 3DMAX. GamerLegion ryger derimod i lowerbracket, hvor de skal op imod taberen af opgøret mellem The MongolZ og 3DMAX.

Faktaboks

IEM Cologne Stage 2

Den 26. til 29. juli.

  • Samtlige kampe bliver spillet som bedst-ud-af-tre.

  • Taber man to kampe, er man ude af turneringen.

Betydning for hver score:

  • 1-0 - Upperbracket semifinale

  • 0-1 - Lowerbracket runde 1

Stilling

Gruppe A

  • Falcons (1-0)

  • G2

  • Vitality

  • The MongolZ

  • Danmark Astralis

  • 3DMAX

  • Brasilien FURIA

  • GamerLegion (0-1)

Gruppe B

  • MOUZ

  • Spirit

  • Aurora

  • NAVI

  • FaZe

  • Sverige HEROIC

  • Verden Liquid

  • NIP

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.