
Optakt: Astralis jagter plads i hovedturneringen
Astralis havde en fridag torsdag, da deres afgørende kamp mod FURIA om en plads i hovedturneringen ved IEM Cologne 2025 først var programsat til fredag.
Nu er det blevet fredag, og danskerne skal igen i aktion. Her gælder det om at følge op på de gode takter fra opgøret mod B8 og sikre sig en af de eftertragtede billetter videre til hovedturneringen i den prestigefyldte turnering.
Og det er netop Astralis, der åbner ballet fredag. Modstanderen er brasilianske FURIA, som onsdag besejrede FlyQuest i deres første kamp i Köln.
Opgøret mellem Astralis og FURIA skydes i gang klokken 13:30. Samtidig mødes tyske BIG og brasilianske paiN i en altafgørende "vind eller forsvind"-kamp. Taberen er ude, mens vinderen stadig kan nå videre til hovedturneringen.
Knald eller fald
Når kampene mellem Astralis og FURIA samt BIG og paiN er overstået, venter de sidste fire opgør i turneringens første stadie - play-in-stadiet.
Disse fire kampe er alle "knald eller fald"-kampe, hvor vinderen avancerer til hovedturneringen, mens taberen må forlade turneringen.
Fra omkring klokken 16:00 mødes Virtus.pro og HEROIC samt FlyQuest og Liquid. TOBIZ’ mandskab skal forsøge at sende russiske Virtus.pro ud, mens jks i det andet opgør skal forsøge at sende sit tidligere hold, Liquid, ud af turneringen.
Omkring klokken 18:30 spilles de to sidste kampe i første stadie. Her står det første opgør mellem franske 3DMAX og kinesiske TYLOO. Det andet opgør bliver mellem taberen af Astralis-FURIA og vinderen af BIG-paiN.
Hvis Astralis taber til FURIA, skal danskerne altså i kamp hele to gange fredag.
Det samme gør sig gældende for vinderen af opgøret mellem BIG og paiN.
Fredagens kampe ved IEM Cologne 2025:
-
13:30:
Astralis vs.
FURIA
-
13:30:
BIG vs.
paiN
-
16:00:
Virtus.pro vs.
HEROIC
-
16:00:
FlyQuest vs.
Liquid
-
18:30:
3DMAX vs.
TYLOO
-
18:30: Taberen af Astralis-FURIA vs. Vinderen af BIG-paiN
Disse hold er enten allerede videre til hovedturneringen eller ude af dette års IEM Cologne:
Videre:
-
GamerLegion
-
NIP
-
FaZe
Ude:
-
Complexity
-
B8
-
MIBR
Følg med her:
Tre udvalgte kampe, inklusiv Astralis' kamp mod FURIA, kan ses herunder. De sidste tre kampe kan ses på B-streamen.