
Kjaerbyes tidligere hold erstatter BOROS
Søndag kom det frem, at BOROS havde valgt at købe sig fri af sin kontrakt med den kinesisk-mellemøstlige organisation JiJieHao.
Med BOROS' pludselige afgang stod JiJieHao dermed tilbage med blot fire spillere, men nu er holdkortet igen komplet.
Torsdag offentliggjorde organisationen på X, hvem der overtager pladsen i startfemmeren hos Kjaerbyes tidligere mandskab.
Valget er faldet på den 19-årige kumao fra Kasakhstan, som skifter til JiJieHao fra det lokale hold ALLINNERS - et mandskab, han har repræsenteret to gange: først fra marts til juli sidste år og senest fra december og frem til nu.
JiJieHao består af:
-
m1N1
-
Bibu
-
ISSAA
-
0SAMAS
-
kumao
-- -
dennyslaw (Bænket)
-
Kjaerbye (Bænket)
Fra den 11. august til 1. september deltager kumao og resten af JiJieHao-holdet i den europæiske ESL Challenger League Season 50 Cup 1-turnering.