
Medie: FlyQuest jagter australsk stjernespiller
Rygtebørsen sover aldrig - og nu har den også fundet vej "Down Under", hvor australske FlyQuest menes at være på jagt efter en markant forstærkning til holdet.
Det beretter HLTV om mandag i en ny og eksklusiv artikel.
Ifølge HLTV og kilder tæt på sitet har FlyQuest snøren ude efter den australske stjerne jks, som stadig er under kontrakt hos Liquid, hvor han har siddet på bænken i tre måneder.
HLTV og deres kilder mener angiveligt, at forhandlingerne mellem parterne er godt i gang, og at den 29-årige jks er udset til at erstatte sin landsmand Liazz i FlyQuests startfemmer.
Skulle parterne nå til enighed, så jks kan trække FlyQuest-trøjen over hovedet, vil FlyQuests holdkort se således ud:
-
INS
-
Vexite
-
regali
-
nettik
-
jks
-
erkaSt (Coach)
-- -
Liazz (Bænket)
Bliver handlen en realitet, er det i øvrigt første gang siden 2020, at jks tørner ud for et australsk hold. Dengang var han en del af 100 Thieves-mandskabet.