
EYEBALLERS henter bænket 9INE-spiller
Efter en skuffende start på 2025 har EYEBALLERS foretaget en række ændringer i løbet af sommerpausen, og nu er de færdige med tilføjelsen af bobeksde.
Det skriver den svenske organisation tirsdag aften på X.
Den 21-årige rifler slutter sig blandt andre til maxster, der officielt blev en del af det svenske mandskab fra dags dato og erstattede poiii.
bobeksde, der er blevet hentet direkte fra 9INE-bænken, hvor han tog plads sidste uge, kommer til at overtage HEAPs plads i startfemmeren.
Netop HEAP, som havde været en del af holdet i næsten to år, har i enighed med EYEBALLERS valgt ikke at forlænge kontrakten.
Allerede onsdag kl. 13:00 skal bobeksde have sin debut på sit første svenske hold siden december 2024, når han og holdet møder NOVAQ i Winline Insigt Season 7.
EYEBALLERS er nu:
-
JW
-
bobeksde
-
maxster
-
dex
-
Ro1f
-
pita (Coach)