
Eksperten blev buhet for sin påstand: "device var den bedste i CS:GO
device var den bedste nogensinde i CS:GO.
Sådan lød det fra moses, der normalt fungerer som ekspert og kommentator til de største CS-events.
HLTV Confirmed blev afholdt direkte foran CS-fans i forbindelse med majoren i USA. Her gav den amerikanske ekspert sit hot take, da emnet faldt på s1mple, som netop havde spillet sig videre til majorens slutspil med FaZe.
Han mente nemlig ikke, at s1mple var den bedste nogensinde i CS:GO, hvilket blev mødt med buhråb fra publikum.
Jeg har dårlige nyheder for jer, der buher. Han (device, red.) er den bedste CS:GO-spiller, vi har haft.
moses begrunder sin vurdering med, at device i størstedelen af CS:GO-æraen var blandt verdens bedste spillere og har vundet over 20 MVP’er. Derudover fremhæver moses, at device var en nøglefigur på Astralis, som regnes som det bedste hold nogensinde i CS:GO.
Modsat var s1mple kun den bedste i en periode, men han havde større problemer i starten med at finde fodfæstet i spillet.
Derfor fortjener den danske AWP'er ifølge moses titlen som den bedste nogensinde i CS:GO.
Se hele videoen her.
device og s1mple bedrifter i CSGO
-
device
Major-trofæer: 4
LAN-trofæer: 26
MVP: 21
Top 20: # 20, #3, #3, #5, #2, #3, #3, #11, #11
Rating i CS:GO: 1.16
-
s1mple
Major-trofæer: 1
LAN-trofæer: 17
MVP: 22
Top 20: #4, #8, #1, #2, #2, #1, #1, #7
Rating i CS:GO: 1.24