blameF tager fra IEM Cologne Major 2026 med løftet pande.

blameF: "Alt i alt er jeg glad og stolt af drengene"

BIGs danske holdkaptajn fremhæver de store skridt, holdet har taget de sidste seks måneder, efter majoreventyret er overstået.

Dust2.dk i Köln.

De var så tæt på og alligevel et stykke fra at tage sejren over B8 til sidst.

BIG kommer ikke til at spille foran det tyske publikum i majoren, men må tage sig til takke med at være gået 2-3 i Stage 2 ved IEM Cologne Major 2026.

Der var ellers gode chancer for blameF og kompagni, da de startede kampen mod B8 med at vinde ukrainernes map. Det hæfter den danske kaptajn sig også ved, da vi snakker med ham i mixed zone efter kampen.

Jeg er super ærgerlig. Især fordi vi starter ud med at vinde deres map, så er det selvfølgelig nederen, at vi ikke kan konvertere på bare et af de to næste, men vores spil var ret sloppy for at være helt ærlig. Der skete en masse fejl. En masse granater misset. Vi spillede rigtig sloppy i dag og så vinder du ikke kampe mod gode hold. I sidste ende så er der ikke nogen undskyldning, og det er fortjent, at de vinder. Jeg kan også godt lide dem, så sådan er det.

BIG var lige ved at ryge ud i første stadie til NRG, men gennemførte så et historisk comeback på Mirage for at klemme sig ind i Stage 2. Derfor lå det måske ikke lige i kortene, at holdet skulle være så tæt på at spille sig videre til top 16 også, men forskellen på de to første stadier, var faktisk slet ikke så stor, fortæller blameF, og det var mange af de samme ting, der gik igen i BIGs eget spil.

Jeg føler faktisk, at mange af de samme ting går igen. Nogle af de maps og kampe, hvor vi falder igennem, er det lidt på de samme ting. Dør rigtig meget i map kontrol, fejler mange granater og sådan nogle ting. Det viser sig i nogle kampe rigtig meget, for eksempel vores Overpass T-side i dag, som plejer at være virkelig god for os, og så i dag når vi ikke engang at få lidt map kontrol, før de har skudt to af os. Normalt plejer vi at være gode til at håndtere sådan nogle ting. Det plejer at være en af de ting, vi er bedst til faktisk, men i dag virkede det bare ikke og det var lidt det samme, der skete mod G2.

Det er de samme ting vi kæmpede med i Stage 1. Når vi får lov til at gøre vores ting, så går det rigtig godt, og når modstanderne er lidt irriterende, så virker det overhovedet ikke for os. Nogle dage spiller vi godt, og nogle dage spiller vi dårligt, og hvis du vil være et godt hold, så kan du ikke være så svingende, som vi har været i den her major.

Men overall er jeg stadig glad, fordi 2-3 i Stage 2 er fint nok, når man tænker på vores udgangspunkt i starten af året, for at være helt ærlig. Der snakkede man om, om der overhovedet var mulighed for at kvalle til majoren. Det havde selvfølgelig været en fuldstændig sindssyg drøm, hvis vi var gået i Stage 3 og fået lov til at spille mod de helt store, men jeg føler det er et godt resultat overall i forhold til der, hvor vi er nu. Vi skal være glade, når man lige får slugt den her.

Hvad tager I med fra den her major?

Der er rigtig meget, vi kan tage med. Det har været virkelig sundt for os at spille mod nogle af de bedre hold. Nu ved jeg godt, at vi ikke har spillet mod Vitality og NAVI for eksempel, men vi har spillet mod bedre hold, end vi gjorde i starten af året. Og jeg føler at de mindre gode hold straffer dig ikke, hvis du er sloppy i for eksempel i din default, granater og executes, men mod hold som B8 og G2, der bliver du straffet rigtig meget, hvis du laver små fejl.

Det er en lektie, vi har lært her. Man skal bare være så try-hard hele tiden, 24/7, alle fem spillere skal bare være på hele tiden, og det må vi finde en måde at være på, for ellers bliver vi straffet og ser dumme ud lige pludselig. Så jeg føler, at der er rigtig meget at tage med, både negativt og positiv. Vi har lavet virkelig mange comebacks og har haft succes overall med at slå en masse hold.

I rykker frem på verdensranglisten. Er det mission accomplished, selvom I ryger ud nu her?

Overall ja, men nu var vi én sejr fra at spille foran de tyske fans, så må man nok sige nej, for at være ærlig. Så ville jeg for eksempel hellere have tabt i Stage 3 og så sagt mission accomplished, fordi vi havde spillet foran de tyske fans og mod hold, der var meget bedre end os.

Men i sidste ende vil vi gerne slå de hold, som vi har tabt til i Stage 1 og 2 og dem vi har spillet tæt mod, så det er ikke helt job done. Men som sagt, så skal vi også være glade i BIG. Hvis du kigger tilbage på, hvor de var i december måske, der sad de og tabte alle online CCT-turneringer, så er det måske meget fedt at være i Stage 2 til major og vinde fire-fem turneringer online og på LAN og fået tre-fire andenpladser. På den måde kan vi være glade, men det er stadig lidt hårdt at se den måde vi taber nogle af de kampe her på for mig.

Alt i alt er jeg glad og stolt af drengene. Det er også svært at gå fra at spille alle de her tier 2 og 3 turneringer og så er det lige pludselig majoren.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.