Drillerierne mellem HEROIC og s1mple fortsætter.

s1mple retter kækt på HEROIC-svensker

HEROIC-svensker sender en hilsen afsted til s1mple i et interview med Dust2.us. s1mple har svaret kækt tilbage.

"Vi tabte til bots". Så konsekvent lød det fra s1mple i en udtalelse til FaZe Clans vlog. s1mples hårde ord var en reaktion på FaZes nederlag til HEROIC ved IEM Dallas.

HEROIC svarede hurtigt igen, da de den efterfølgende dag udsendte en YouTube-video med voice comms fra deres kampe ved IEM Dallas, inklusiv voice comms fra sejren over s1mple og FaZe.

Titlen på HEROICs YouTube-video? "Sådan lyder det når man eliminerer BOT s1mple fra IEM Dallas".

De kække kommentarer frem og tilbage mellem s1mple og HEROIC-lejren stopper dog ikke her. Torsdag hev Dust2.dks amerikanske søsterside, Dust2.us, et interview op af ærmet med den ene af HEROICs to svenskere, yxngstxr. Her udtalte den unge svensker blandt andet følgende:

Tilbage i ESL Pro League var xfl0ud lidt BM (bad manners/bad mouthing, red.) over for forkarrigan. Så jeg tror, der er lidt sjovt drama der. Jeg ved ikke, om karrigan hader xfl0ud eller hvad, men med s1mple ... Jeg ved det faktisk ikke. Siden han sagde, at vi er bots, er jeg nødt til at svare igen. Jeg synes, det er et sjovt drilleri, men det er ikke noget alvorligt.

Dust2.us delte interviewet på deres X-profil med teksten "yxngstxr vil møde FaZe i Stage 2: »Da s1mple sagde, at vi er bots, er jeg nødt til at tale lort tilbage«"

Netop dette tweet har s1mple kækt svaret Dust2.us og yxngstxr på med rettelsen "fucking bots". F-ordet skulle naturligvis lige tilføjes, for at matche s1mples oprindelige kommentar.

Hele Dust2.us' interview med yxngstxr kan læses her. Interviewet er naturligvis på engelsk.

#1(Med 1 svar)
6. juni 2025 kl. 15:37
Ember
Jeg fucking elsker s1mple
#2(Med 0 svar)
6. juni 2025 kl. 16:15
Hunt
Han er lidt blevet ham med awpen og 0,8 rating, der sidder og skriver bots i chatten mens hans hold taber :)

hltv.org/matches/2382687/faze-vs-heroic-iem-dallas..
#3(Med 0 svar)
7. juni 2025 kl. 00:30
Thuumes
Ingen af dust 2 brugere har iq til at vide at dette er satire

Ps var fuld da jeg skrev det
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.