
Video: HEROIC svarer s1mple igen
I en IEM Dallas-vlog fra FaZe jokede s1mple med, at de tabte til bots da de røg ud af turneringen med et nederlag til HEROIC.
"Vi tabte til bots. HEROIC-bots.", lød det blandt andet fra s1mple i klippet, hvor verdensstjernen forsikrede, at han og FaZe aldrig havde tabt til HEROIC med rain på holdet. I samme klip nævnte s1mple også, at det var en joke, men der et gran af sandhed i en hver joke.
Men er der en organisation og et hold, som aldrig holder sig tilbage fra at svare igen, når den slags drillerier flyver frem og tilbage, så er det HEROIC. Denne gang er ingen undtagelse.
HEROIC udgav onsdag en video på deres YouTube-kanal, med voice comms fra deres kampe ved IEM Dallas, heriblandt også fra sejren over s1mple og FaZe.
Titlen på HEROICs video? "Sådan lyder det når man eliminerer BOT s1mple fra IEM Dallas".
Videoen er næsten 13 minutter lang. Fra tidsstemplet 05:51 til 09:16 kan man høre hvordan det gik til, da HEROIC besejrede og eliminerede s1mple og resten af FaZe-holdet.
Se og lyt med herunder: