
Ingen klarhed omkring HooXis fremtid i Astralis
Hvis man gik og håbede på et HooXi-ledet Astralis, så må man nok væbne sig med tålmodighed et godt stykke tid endnu.
Hovedpersonen selv fortæller nemlig i et interview med Yare fra bo3.gg, som vi her bringer et uddrag af, at han er tilbage til udgangspunktet fra før han var stand-in for Astralis, og at der ingen klarhed er omkring hans potentielle fremtid i den danske organisation.
Nej, det er der ikke. Jeg tror, jeg kunne gøre en hel del mere med holdet, hvis jeg fik mere tid, så det er helt klart interessant, men for nu er jeg tilbage til udgangspunktet.
HooXi har ikke været fast spiller på et hold siden midten af 2024, da han blev bænket i G2, men det har ikke fået danskeren til at overveje at opsøge en stilling som coach endnu, selvom han godt kan se sig selv i rollen i fremtiden.
Ikke rigtig, nej. Jeg har altid vidst, at jeg ville give coaching et skud efter jeg var færdig med at spille, men jeg føler mig slet ikke tæt på det punkt endnu. Jeg har stadig meget at opnå som spiller og er sulten for at nå mine mål.
En major ville været det ultimative mål, men bare generelt at vinde flere trofæer. Jeg har ikke et specifikt mål, jeg føler mig bare ikke mættet endnu.
Da HooXi blev spurgt ind til, hvor lang tid han ville blive ved med at spille, før han skiftede spor, fortalte han at det ikke er noget, han tænker aktivt over, men føler sig frem i stedet.
Jeg aner det ikke. Jeg tror, at der kommer en dag, hvor du bare ved, at det er på tide at prøve noget nyt. Men indtil den dag kommer, så vil jeg ikke tænke så meget over det.
Udover det ovenstående uddrag fortalte HooXi også om oplevelsen med Astralis i Astana og tiden efter han blev bænket i G2.
Du kan læse hele interviewet med HooXi HER
Gå da for hulen på børsen, så vi andre kan smide nogle penge i projektet.
Det må ikke stoppe nu.
Jeg får et indtryk af, at det er utroligt svært at trække penge ud af esport. Man skal virkelig have sine sponsorerer på plads og ikke være kræsen med dem. Skin-gambling eller oliepenge kommer man langt med, og så skal man selvfølgelig også vinde engang imellem.
Hovedinvestorerne har mistet interessen for branchen og vil nok gerne bare ud af markedet. Baglandet er blevet stortset fjernet og man har slanket organisationen ned til det absolutte minimum, så det koster mindst muligt at køre og er lettere at sælge.
Dog tror jeg ikke på at Astralis forsvinder helt, det bliver bare ikke en gennemført dansk klub længere. Gid det var anderledes, men det er nok sådan landet ligger :/


Men måske det bare er mega copium fra min side af.
Vi kan jo aftale herinde på dust2 at hvis en af os vinder euro jackpot inden sommerferien, så må man lige smide den lille millionsjat og holde Astralis i danske hænder 🙏👀
Astralis er fortid i dansk cs og ellers går de konkurs.
Og helt ærligt hvem skal ellers tage over som IGL i Danmark lige nu? Der står ikke en klar kandidat og banker på døren. Hooxi har erfaring, respekt, og han passer ind. Hvis Astralis vil tilbage stille og roligt , så er det nu de skal bygge videre ikke rive ned igen.
Og med hensyn til økonomien ingen af os ved reelt, hvordan det står til. Det gør kun Astralis selv. At afskrive dem helt på den baggrund er mere spekulation end fakta. Men hey det er bare mit take på det , jeg er ikke ekspert . Jeg er ikke ude på en lang diskussion, jeg deler bare min vinkel på det.
Men det er korrekt at hooxi er det bedste valg, det har han nok hele tiden været.
Men jeg tvivler stærkt på det sker, tror at Astralis bliver splittet og spredt ud over det hele, ligesom vi så med Heroic. Men jeg kan jo tage fejl.
Hooxi har kun astralis at vælge imellem hvis han vil spille dansk.
Det er trist men han spiller altså ikke for 1500-3000 kr om måneden i preasy eller sashi





Men bare endnu et bevis på, hvor kæmpe en troll pingo er xd
Tvivler også stærkt på en voksen mand som HUNDEN gad coache fuldtid for 3000.- 😂


Det var bare noget sladder jeg hørte som jeg troede var almindelig kendt




Men jeg kan fortælle at lønnen var lav, men med en gentleman aftale om at kunne skifte til et større hold, hvis de fik et tilbud.
Det er altså meget normalt for små hold.
Lige Dupreehs tilfælde var det jo kun en 3 måneders kontrakt.. Så det var ikke en guldgruppe for ham
Hvorfor du håner mig for det, når du tydeligvis ikke ved nogen som helst om det
Men jeg har faktisk ikke mere at sige om sagen.
Jeg har allerede sagt mere end jeg burde/må
Både Preasy og Sashi betaler ret godt, men nej selvfølgelig ikke i Astralis kaliber.
Hav en god aften
PS lav et fantasy hold til majoren så jeg kan klaske dig i det og bevise en gang for alle hvem der har mest styr på cs2😉
Nogen kalder dem danmarks bedste hold
Lidt af en banger selvom det kun er bo1
Prøv at spørg din ven hvad Sink får i løn i Preasy😊
Men dengang Preasy havde ambitioner der lønnede de godt.
Tror dog der er kæmpe forskel på fordeling af lønnen hos nuværende Preasy, tænker ikke qx, Tom og Griller hiver den store hyre, men de får stadigvæk mere end det du skriver.
Griller var jo bl.a på det ACD hold hos Preasy der lå på det beløb du nævner og tænker ikke han får det samme mere nu hvor han er gået fuldtid.
Men tallene skulle være gode nok. Du kan jo spørge Iceberg og co hvad de får i løn ;-)
Men jeg vælger stadig at tro, at Astralis har mere i sig og kan rejse sig igen måske på en anden måde end før. Det er ikke usædvanligt, at store organisationer går igennem en omstrukturering for at kunne komme stærkere tilbage. (også selvom Astralis har fejlet gevaldigt de sidste mange år med dårlig ledelse osv) Hooxi kunne meget vel blive en vigtig del af det comeback.
Selvfølgelig kan du have ret, og jeg kan også tage fejl vi må se, hvordan det hele udvikler sig. Men lige nu vil jeg hellere tro på, at vi snart ser en ny, spændende Astralis sæson nu her i stedet for en komplet opløsning.
Det skete jo med GL og 9pandas sidste gang, så det var ikke helt utænkeligt, men blev desværre ikke til noget.


dust2.dk/nyheder/40621/astralis-saelger-for-194-mi..
Jeg er ikke ekspert, men Hooxi har allerede fået gang i spillerne, og de er begyndt så småt at spille op til det niveau, de er blevet betalt for især Stavn og Jabbi. De er ikke helt consistent endnu, men hvis Hooxi får lov til at køre holdet på hans måde, tror jeg, der er potentiale i det igen.
Det kræver nok også, at de finder en sponsor, der vil give en god portion penge, eller en køber, der ønsker at beholde det dansk selvom det nok bliver svært.
Men jeg holder stadig fast i, at hvis de vælger at give Hooxi chancen trods økonomi og salgsrygter, så kan det blive rigtigt godt ikke på én dag, men stille og roligt. Hooxi har allerede vist, at han passer ind rollemæssigt osv.





















