WOPA fra venstre til højre: PR1m3, Gnøffe, n1Xen, sL1m3 og Vster. Foto: 7ri

WOPA falder på målstregen

Det bliver kun ECSTATIC, der skal spille arenaen i Finland, da WOPA tabte til Johnny Speeds.

På tredje map smed WOPA kampen, selvom de ellers startede bedst og missede derfor slutspilspladsen i Elisa Nordic Championship 2025.

Torsdag aften skulle WOPA i aktion for tredje gang i Finland. Her ventede svenske underdogs fra Johnny Speeds i kampen om den sidste billet til arenakampene.

Kampen startede på danskernes map pick, Anubis.

WOPA åbnede med tre runder på CT-siden, hvilket på dette map kan være nok. På T-siden lagde de an til et comeback og vendte kampen med fem runder i streg. Svenskerne brød stimen med runder i både 19. og 20., men WOPA vandt en vigtig eco-runde, der satte gang i deres vej mod sejren. De skulle dog ud i to gange overtid, før de kunne tage første map.

Se den vigtige runde, der fik WOPA tilbage i kampen:

På Mirage kom danskerne foran 5-0, ført an af en velspillende sL1m3. Svenskerne fik dog hentet fem runder, inden de skiftede til CT-siden. På T-siden gik alt galt for WOPA, der ikke kunne finde fodfæste og tabte alle runder.

Kampen skulle afgøres på Nuke, hvor WOPA startede på CT-siden. Her kom de igen bedst fra start, men denne gang tog de sig af de første seks runder inden svenskerne kom på tavlen. Holdene delte de næste to runder. Danskerne fik otte runder på CT-siden.

Selvom danskerne vandt pistolrunden efterfølgende, mistede de grebet om kampen og svenskerne fik taget føringen. Johnny Speeds kom på 12 runder efter de vandt otte runder i streg. Kampen kom på 12-11. I sidste runde var Vster med til at sende WOPA i overtiden med tre kills.

I overtiden vandt Johnny-mandskabet de første to runder på CT-siden. Det blev til en 16-13-sejr til Johnny Speeds.

Dermed ryger WOPA ud, mens Johnny Speeds spiller sig videre.

Fredag møder Johnny Speeds hjemmebaneholdet ENCE Academy i Vaasan Sähkö Areena.

Johnny Speeds
2 - 1
WOPA
Alle maps
Johnny Speeds K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Sverige Anton 'Sapec' Palmgren 78 - 56 +22 83.9 80.7% 1.34
Sverige William 'draken' Sundin 63 - 51 +12 76.4 74.7% 1.15
Sverige Leo 'Svedjehed' Svedjehed 55 - 62 -7 86.7 73.5% 1.09
Sverige Liam 'MaiL09' Tügel 58 - 60 -2 76.3 75.9% 1.09
Sverige Casper 'SHiNE' Wennerberg 42 - 59 -17 63.2 71.1% 0.89
WOPA K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Danmark Emil 'sL1m3' Stolz 65 - 55 +10 84.7 68.7% 1.09
Danmark Christian 'Vster' Vestergaard 56 - 54 +2 73.9 72.3% 1.07
Danmark Mikkel 'n1Xen' Borlund 55 - 64 -9 80.0 74.7% 0.99
Danmark Mathias 'PR1mE' Carlsen 54 - 61 -7 71.1 59.0% 0.91
Danmark Lucas 'Gnøffe' Brunsvig 54 - 63 -9 68.5 75.9% 0.91
#1(Med 0 svar)
22. maj 2025 kl. 20:08
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
😭😭😭
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.