Tilmelding til POWER Ligaen lukker
07D : 09T : 52M : 45S
delle har været en del af EYEBALLERS siden siden september 2024.

20-årig svensker er fortid i EYEBALLERS

JW og kompagni skal i søgen efter en ny femte mand.

Det svenske EYEBALLERS-mandskab har sagt farvel og tak til 20-årige delle, der har været en del af holdet siden september 2024.

EYEBALLERS fik aldrig den store succes med den svenske rifler, da holdet mest nævneværdigt blot vandt Dust2 Sweden POWER Masters 3.

I forbindelse med nyheden har holdets træner, pita, på X kommenteret på ændringen.

Det var en svær beslutning at træffe – dels fordi delle er en god person, men også fordi jeg ikke følte, at vi som gruppe var nået til vejs ende. Ligesom ethvert andet hold står vi over for udfordringer, og de udfordringer, vi står med, kræver en stor grad af personligt ansvar.

Det er lige meget, hvor meget jeg som træner ønsker at hjælpe – i sidste ende ligger ansvaret hos den enkelte. Jeg tror dog på, at vi kunne have arbejdet os igennem disse udfordringer, men det ville have krævet for meget tid og energi. Noget vi desværre ikke har råd til i øjeblikket.

Med ændringen er JWs tropper nu nede på fire spillere.

Det svenske mandskab kvalificerede sig ikke til Elisa Nordic Championship, der begynder tirsdag, hvorfor de har god med til at finde en erstatning. I opslaget skriver EYEBALLERS, at de dog allerede har en ny femte mand på plads.

EYEBALLERS er nu:

  • Sverige poiii

  • Sverige dex

  • Sverige HEAP

  • Sverige JW

  • pita (Coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.