
br0s hold trækker sig fra rumænsk LAN-turnering
Sidste uge offentliggjorde den rumænske turneringsarrangør, Digital Crusade, at de havde fået grønt lys til at gøre LAN-turneringen DraculaN global.
Det betyder, at ikke kun europæiske hold kan deltage, som Valve ellers foreskriver, men at hold fra hele verden nu er velkomne.
De to nordamerikanske hold, NRG og Complexity, stod allerede på deltagerlisten, og efter godkendelsen af den globale udvidelse kunne arrangørerne offentliggøre den komplette deltagerliste, hvor de to nordamerikanske hold figurerede.
Nu bliver det dog kun det ene af de to nordamerikanske hold, der tager turen til Rumæniens hovedstad, Bukarest, i slutningen af måneden. br0s hold, NRG, har nemlig meldt afbud.
Ifølge Dust2.dks amerikanske søsterside, Dust2.us, skyldes afbuddet, at NRG ikke kunne få kalenderen til at passe med andre turneringer, de deltager i på samme tidspunkt.
Digital Crusade har i stedet offentliggjort, at gla1ves tidligere hold, ENCE, overtager NRGs plads i DraculaN.
Deltagerlisten til DraculaN ser nu således ud:
NIP
fnatic
9INE
Monte
ENCE
Insiders
EYEBALLERS
Iberian Soul
Inner Circle
Passion UA
MANA
Nexus
aimclub
HyperSpirit
INFINITE
Complexity
DraculaN løber af stablen fra den 29. til 31. august på Nexus Gamers Pub i hjertet af den rumænske hovedstad, Bukarest.
